Tre konger på række!

Det var et stærkt og meget vigtigt øjeblik, da kong Haakon efter sin fars begravelse onsdag blev ledsaget af sine nordiske kolleger, kong Carl Gustaf og kong Frederik, ud fra Oslo Domkirke.

Det mener de nordmænd, som B.T. møder torsdag foran Kongeslottet i Oslo.

Her lyder det først om det særlige øjeblik fra Ingebjørg Godskesen fra Mandal:

»Jeg synes, det viser det nordiske samarbejde. At det er blevet bedre, mens kong Harald var der. Han gjorde samarbejdet bedre, end det nogensinde har været.«

Ingebjørg Godskesen. Foto: Kristian Dam Nygaard

Martina Hansen fra Biri var generelt rørt over at følge begravelsen.

»Jeg mistede selv min bedstefar i forrige uge, og han skal begraves om en uge. Så det hele blev meget forstærket.«

Hun synes ligeledes, at det var stærkt at se de tre nordiske konger gå efter kong Haralds kiste sammen.

Martina Hansen. Foto: Kristian Dam Nygaard

»Det var en meget samlende følelse. Jeg tror, det stærke bånd nu bliver videreført med den kongefamilie, der er trådt til.«

Rune Johansen, der bor i Oslo, griner, da han giver de tre konger på række en religiøs sammenligning.

»Du har en stor konge, der bliver fulgt af tre konger. Tre konger – det er næsten som i Bibelen. Tre konger, der kommer med guld og røgelse, haha.«

Han tilføjer:

Rune Johansen. Foto: Kristian Dam Nygaard

»Min kone er fra Brasilien, men følte også, at kong Harald var hendes konge. Vi syntes, det var meget flot at se, at vi nu har tre stærke konger, der kunne gå bag ham.«

Vibeke Ingø Ernst fra Holmstrand mener ligeledes, at det var udtryk for et stærkt sammenhold mellem de nordiske kongehuse.

»Og det er vigtigt, at vi står sammen i Norden – i dag mere end nogensinde, fordi vi har så urolig en verden omkring os. Så det var både stærkt og vigtigt at se dem sammen.«

B.T.s underholdningsredaktør Fie West mener, at de tre konger på række sendte et tydeligt signal. Det kan du læse mere om HER.