Nogle af de fineste smaragder i verden sidder i et af smykkesættene i de danske kronjuveler. Og selv om sættet ville koste flere millioner kroner ved et salg, bruger dronning Margrethe det sjældent.
Når dronning Margrethe rigtig skal pynte sig til de store gallafester, sender hun bud til skatkamret i kælderen under Rosenborg Slot. Der bliver rigets kronjuveler nemlig opbevaret i montre med skudsikre glas. Her kan alle få lov til at gå ind og falde i svime over de glitrende og funklende stene, der sidder i de fire forskellige smykkesæt, som i dag udgør kronjuvelerne. Smykker som den til enhver tid siddende dronning har brugsretten til. Den enestående samling begyndte med en håndfuld smaragder fra Christian VI.
Ifølge Nina Hald, smykkeskribent og forfatter til bogen, ’Smaragder – slebet skønhed’, der udkommer 22. november, stammer smaragderne med 99,99 procents sikkerhed fra den colombianske mine, Muzo, som har været produktiv siden 1500-tallet. Og stadig leverer nogle af de mest fantastiske sten i verden.
- De største smaragder i kronjuvelerne er af den bedste kvalitet. Derfor kan de danske smaragder i sættet måle sig med de bedste i verden, siger Nina Hald, der også peger på, at de grønne ædelsten også kan pryde sig med, at have 275 års kongelige historie bag sig.
- Man mærker historiens vingesus, hver gang man har privilegiet at have nogle af kronjuvelerne i hænderne, fortæller Nina Hald, der i forbindelse med sin bog helt ekstraordinært har fået lov til at holde hele smaragdsættet i hænderne.
Alligevel er sættet med smaragderne det mindst anvendte af de fire sæt. I Nina Halds bog udtaler dronning Margrethe, at det er fordi, at sættet kræver ’noget helt særligt’. Dronningen nævner til sammenligning, at det kendte perlesæt med diademet med de dinglende perler er meget lettere at bære, fordi perler passer til mere, end smaragder gør.
Første gang dronning Margrethe bar det imponerende sæt med de glødende, grønne sten var til nytårstaflet i 1974. Men siden har der været meget langt imellem, at det grønne smykkesæt er blevet vist frem af majestæten. En anden særlig anledning var til Dronningens 25 års jubilæum i januar 1997, hvor sættet glitrede sammen med en grøn kjole. Og sidste gang dronning Margrethe viste sig med hele sættet var til hendes 70 års fødselsdag i april 2010. Igen var dronningen iført en lang, grøn gallakjole.
Men dronning Margrethe har bestemt blik for, at smaragderne er enestående. Og med dronningens vanlige sans for at mikse farver og smykker på kryds og tværs, har majestæten mikset sættets store broche og ørenringe sammen med perlekæden med de meget store perler i. På det felt var dronning Ingrid mere traditionel, da hun altid bar hele sættet i sin tid som dronning.
Det var kong Christian VI, der med sin kærlighedsgave til dronning Sophie Amalie, i 1723, lagde grundstenene til den imponerende samling ædelsten, som i dag udgør kronjuvelerne i det danske kongehus.
Gaven var kongens bevis på sin taknemmelighed og kærlighed til dronningen, fordi hun havde født sønnen Frederik V.
Dengang var det danske kongehus ikke rigt på juveler og pragt. Derfor besluttede dronning Sophie Amalie inden sin død i 1770, at hendes juveler inklusive kærlighedsgaven skulle overgå til tronen, så eftertidens dronninger kunne smykke sig behørigt. Den samme tanke havde dronningens svigerinde, prinsesse Charlotte Amalie, kong Christian VIs søster. Også hun testamenterede sine juveler til tronen og dermed de kommende kronjuveler.
Tilsammen testamenterede de to kvinder over 50 smaragder. De sidder i dag i det imponerende smaragdsæt, der er det næstfineste af kronjuvelernes fire smykkesæt.
Men der skulle gå mange år, før de fine, grønne sten blev hentet frem fra Rosenborgs skatkamre. Det var først, da kong Christian VIII. kom på tronen i 1839, at stenene fik nyt liv.
Dengang fandtes der nemlig ikke et helt smykkesæt med tiara, halskæde, broche og ørenringe, som dronningerne kunne pynte sig med. Derfor besluttede det nye kongepar at få opbygget en smykkesamling i første omgang til dronning Caroline Amalie, og senere til hendes efterfølgere.
Derfor blev skatkamrene på Rosenborg tømt for smaragder, diamanter, rosensten, rubiner og brillanter og sendt til det tyske guldsmedefirma, Weishaupt i Hanau. Guldsmed Weishaupt skabte i løbet af få måneder det imponerende smaragdsæt, som dronning Caroline Amalie første gang bar til sit sølvbryllup året efter kroningen. Og som dronning Margrethe altså senest bar ved sin 70 års fødselsdag.
