Netflix-direktør reagerer på vildt Meghan Markle-rygte
Meget tyder på, at vi snart får Meghan Markle at se i Netflix-serien 'The Gentlemen'.

Meget tyder på, at vi snart får Meghan Markle at se i Netflix-serien 'The Gentlemen'.

For otte år siden stoppede Meghan Markle i hitserien 'Suits', da hun blev gift med britiske prins Harry.
Men nu kan et comeback til skuespilverdenen være under opsejling.
Rygterne går på, at hertuginden kommer på rollelisten i Guy Ritchies Netflix-serie 'The Gentlemen'.
De rygter er naturligvis også nået frem til Ted Sarandos, der er administrerende direktør i Netflix.
»Jeg kan ikke udtale mig om Meghans arbejde,« siger han til news.com.au i forbindelse med dette års Emmy Awards.
»Vi glæder os virkelig på hendes vegne over alt det, der sker,« tilføjer han kryptisk.

Meghan Markle har allerede snuset til et comeback.
I slutningen af sidste år optrådte hun som sig selv i filmen 'Close Personal Friends'.
En kilde tæt på parret siger til news.com.au, at Markles tilbagevenden som skuespiller var en af årsagerne til, at parret for nylig flyttede fra USA til Storbritannien.