Han var skræmt fra vid og sans, da de ord, han i årevis havde gruet for, blev sagt højt. Kongen er død. Kongen længe leve. Troede aldrig, at han kunne fylde sin fars populære fodspor ud. Men han tog fejl.

Nu er det hans søn, der kan frygte det samme. Med god grund. For efter 35 år på tronen er den norske kong Harald død fredag morgen efter en længere indlæggelse. 89 år gammel og elsket af sit folk.

Kong Harald tog sit virke til nye højder. Gjorde sin pligt til en livsgerning fyldt med glæde og mening. Og høstede på sin vej velfortjent frugterne fra et folk, der elskede ham for hans varme og medmenneskelighed, som ofte kom til udtryk i hans mange taler.

Stærkest, da han ved en mindeceremoni for ofrene efter terrorangrebet i 2011 med grådkvalt stemme sagde: »nu er næsten alle ord brugt op« og fortsatte:

»Som far, bedstefar og ægtefælle kan jeg kun ane noget af jeres smerte. Som landets konge føler jeg med hver eneste af jer,« lød det i en af de taler, der vil gå over i historien.

I sit liv mærkede kong Harald også selv smerte på egen krop.

Kong Harald er død i en alder af 89 år. Foto: Fredrik Varfjell/AFP/Ritzau Scanpix

Har du set DR-serien ‘Atlantic Crossing’ kender du måske historien om, hvordan han blot tre år gammel måtte evakueres til først Sverige og siden USA på grund af Anden Verdenskrig.

Og i en alder af kun 17 år mistede han sin mor, som efter flere års kamp døde af kræft. 53 år gammel.

»Jeg måtte stort set bearbejde det selv. Der var ikke nogen at snakke med om det, men en af fars gode venner tog emnet op. Han fornemmede, hvordan jeg havde det. Ellers var der ikke mange, jeg kunne snakke med om det,« som kong Harald ærligt fortalte i biografien ‘Kongen fortæller’.

Men en ukuelig fighterånd boede også i ham. Og den kom ikke mindst hans far til at bide skeer med år senere, da den unge Harald blev forelsket i en mørkhåret skønhed med brune øjne. Hun hed Sonja. Med det borgerlige efternavn Haraldsen.

I dag ville kun de færreste løfte et øjenbryn over sådan et match. Men i 1959 vidste han, at kærligheden havde alle odds imod sig, og i flere år mødtes de i hemmelighed hos hendes mor, der var enke.

Kronprins Harald måtte kæmpe for at få sin Sonja. Her vinker parret til folket efter brylluppet i 1968. Per Pejstrup

Efter fem år slap hemmeligheden ud, og et ramaskrig lød i landet. Det ville være enden på monarkiet, mente man. Og det mente kong Olav også. Han dementerede forholdet, annoncerede, at hans søn ‘aldrig kommer til at gifte sig borgerligt’.

»Jeg havde vældig blandede følelser. For jeg var både glad for Sonja Haraldsen, men jeg havde også dårlig samvittighed over for min far og Norge,« som kong Harald har sagt.

Men det var kærligheden til Sonja, der vandt. Harald stillede sin far et ultimatum; svor, at han ville forblive ugift, hvis han ikke måtte gifte sig med den kvinde, han elskede.

Den beslutning havde været katastrofal for det norske monarki, som er meget ungt, og som startede i 1905 med indsættelsen af danske kong Frederik den ottendes søn, Haakon.

Kong Harald med sit livs kærlighed i anledning af deres guldbryllup. HEIKO JUNGE

Hans søn – og eneste efterkommer – Olav var dermed blot anden konge i rækken. Og havde hans eneste søn Harald gjort alvor af sit ultimatum, og dermed ikke sikret arvinger til tronen, var monarkiet i fare.

Så Harald og kærligheden vandt. Og det er den blevet ved med.

»Hun har betydet alt for mig. Jeg er en helt anden mand nu, end før vi giftede os.«

Måske var det dér, at båndet til folket for alvor blev knyttet, og der blev skabt grobund for den rummelighed, han også har udvist over for egne børn, da de valgte at gå i deres fars fodspor og gifte sig borgerligt – sønnen Haakon tilmed med en fraskilt mor – ligesom han også støttede op om datteren Märtha Louise, da hun i 2022 valgte helt at udtræde af det norske kongehus.

Men det skulle også vise sig at blive netop børnene, der gjorde kong Haralds sidste tid til den måske vanskeligste, som familie og for kongehuset som institution.

Det medførte massiv kritik, da prinsesse Märtha Louise ikke bare blev gift med shamanen Durek Verrett, men også gik til angreb på både nordmændene og Kongehuset i en Netflix-dokumentar. 

Den skandale kom dog hurtigt til at virke som vand ved siden af sagen mod kronprinsesse Mette-Marits søn Marius Borg Høiby, der i starten af 2026 gennemgik en syv uger lang retssag, og blev idømt fire års fængsel for blandt andet to voldtægter.

En dom, der dog blev anket umiddelbart efter. 

Det skulle dog blive kronprinsesse Mette-Marit, der for alvor sendte det norske kongehus ud i den værste krise i nyere tid, da det kom frem, at hun gennem en årrække havde et yderst venskabeligt forhold til den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein. 

Ikke bare medførte det en debat om kronprinsesse Mette-Marits rolle og dømmekraft, men det satte også dybe ridser i kongehusets lak med store dyk i tilslutningen til monarkiet som følge. 

Regentparret med kronprinsparret. Selvom det vakte en del postyr, at sønnen Haakon ønskede at gifte sig med en enlig mor, støttede kong Harald op om valget. NTB SCANPIX

Trods skandalerne stod nordmændene dog bag deres konge til det sidste. Roste ham for at være sammenhængskraften. Deres klippe.

Selv var han – som sin danske halvkusine dronning Margrethe – af en anden skole og støbning, tog en militær uddannelse og studerede samfundsvidenskab, historie samt økonomi i Oxford og videreførte stolt det valgsprog, hans far og farfar havde haft før ham: Alt for Norge, omend han også værnede om det liv, der lå uden for de officielle pligter.

Ikke alene var kong Harald en passioneret sejlsportsmand, han elskede også den norske folkesport – at stå på ski – og gjorde det meget gerne i selskab med sin danske kusine Margrethe, med hvem han og dronning Sonja var meget tætte, og med hvem han delte sin pligtfølelse over for det hverv, som blev hans, da han i 1991 besteg tronen. Skræmt fra vid og sans.

»Jeg var meget skræmt. For at være helt ærlig, så var jeg temmelig sikker på, at jeg ikke ville kunne klare det. Han var jo utrolig populær.«

Men kong Harald klarede det. Selv i de senere år, hvor helbredet begyndte at skrante. Hvor hjertet drillede. Hvor smerter i benet satte en dæmper for aktivitetsniveauet.

Kong Harald nægtede dog at lægge en dæmper på sig selv. Lod sig – trods heftig debat i Norge – på ingen måde inspirere, da hans halvkusine dronning Margrethe i januar 2024 valgte at abdicere.

Det ville aldrig komme på tale, sagde han ligeud. Og insisterede på at varetage sin pligt og leve sit liv som altid.

Således også måneden efter at tage på den årlige vinterferie med dronning Sonja til varmere himmelstrøg.

Hvor han endte med at blive indlagt med en infektion og så alvorlige hjerteproblemer, at en midlertidig pacemaker blev indopereret, før han fik lov til at rejse hjem igen. Og fortsætte sin gerning.

»Jeg synes, at jeg er heldig. Det er godt at have noget at lave, og jeg håber, at det, jeg gør, er meningsfuldt,« som han sagde i bogen ‘Kongen fortæller’ og fortsatte:

»Når man har aflagt ed til Stortinget (det norske svar på Folketinget, red.), så varer den livet ud. Så enkelt er det for mig. Vi holder på til ‘the bitter end’. Det er noget med, at Kongen er død, Kongen længe leve.«

Nu har den bitre ende indhentet kong Harald.