Lyt til artiklen

En dokumentarfilm kæder den svenske dronning Silvias familie sammen med nazistbevægelsen. Nu truer hendes bror med sagsanlæg.

Søndag kunne man på svensk TV4 se en dokumentarfilm om dronningens far Walther Sommerlaths flirten med nazistbevægelsen. Det får Silvias bror, Ralf de Toledo Sommerlath, til at true med sagsanlæg.

- Min søster er meget oprørt. Det er vores far, det handler om, siger han til den svenske avis Expressen.

'Kalla Fakta', som programserien hedder, har sendt chokbølger gennem det svenske kongehus. Det sker blot få uger efter stormen om 'skandalboken' om den svenske konge har lagt sig.

I filmen præsenterer journalisterne nye dokumenter, der viser, at Walther Sommerlath ikke kun var medlem af det tyske nazistparti, men også hjalp Hitler med at fremme den ariske race i Tyskland.

Silvias far skal således have været med til at overtage en virksomhed, som egentlig var jøde-ejet, som led i den såkaldt 'arisering'.

Men dronningens bror er dybt fortvivlet over påstandene, som han kalder 'løgn' og 'bagvaskelse'.

- Intet er sandt. Det er løgne og bagvaskelse. Det er meget krænkende for vores familie, siger Ralf de Toledo Sommerlath og tilføjer:

- Hun er meget ked af det.

Familien vil nu disktuere, om de vil gå rettens vej.

- Jeg har altid syntes, at svenskerne var korrekte og gode mennesker. Hvis alle svenskere er som Mats Deland, vil jeg aldrig komme tilbage til Sverige. Så vil jeg bede min søster rejse hjem, siger den tyskbosatte broder med henvisning til den journalist, der står bag produktionen.

Hoffet har på sin hjemmeside lag følgende kommentar ud til dokumentaren:

- Selvfølgelig beklager Dronninngen, at hendes far blev medlem af det Nationalsocialistiske Parti i 1934. Dronningen fik først viden om medlemskabet i en voksen alder, og hun har derfor aldrig haft mulighed for at diskture det med sin far, kan man læse på kungahuset.se