Kong Frederik og dronning Mary har netop overstået deres statsbesøg i Litauen.

Men ved den afsluttende afsked torsdag, viser det sig, at kong Frederik fik anledning til at hilse på en kær, gammel ven.

Erik Albæk er i dag professor på Syddansk Universitet, hvor han underviser i statskundskab og journalistik. Han er anerkendt og afholdt, og blandt andet hjalp han efter murens fald flere unge fra de nyligt selvstændiggjorte baltiske lande til at studere i Danmark. Foto: Knud Lindholm Lau
Erik Albæk er i dag professor på Syddansk Universitet, hvor han underviser i statskundskab og journalistik. Han er anerkendt og afholdt, og blandt andet hjalp han efter murens fald flere unge fra de nyligt selvstændiggjorte baltiske lande til at studere i Danmark. Foto: Knud Lindholm Lau

Torsdag aften deltog kong Frederik og dronning Mary nemlig sammen med Litauens præsidentpar i åbningen af udstillingen 'Friend in Need', der starter et årelangt dansk-litauisk venskabsprojekt på Litauens nationalbibliotek.

Og her dukkede altså også kongens ven, professor Erik Albæk, op.

Ifølge Billed-Bladet var Erik Albæk inviteret med til åbningen af udstillingen under det litauiske statsbesøg, fordi han tidligere har arbejdet for at styrke det dansk-litauiske samarbejde på Aarhus Universitet.

Og det er da også netop fra tiden på Aarhus Universitet, at 57-årige kong Frederik og den 71-årige statskundskabsprofessor kender hinanden.

Erik Albæk stod lige bag sin ven kong Frederik, da de under åbningen af udstillingen blandt andet så installationen 'A Fleet of Friendship, Light and Hope', hvor både danske og litauiske børn og voksne har lavet lanterneskibe.
Erik Albæk stod lige bag sin ven kong Frederik, da de under åbningen af udstillingen blandt andet så installationen 'A Fleet of Friendship, Light and Hope', hvor både danske og litauiske børn og voksne har lavet lanterneskibe. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Men Erik Albæk var ikke bare underviser for kong Frederik, han blev også en privat, nær ven.

Kong Frederik har blandt andet løbet marathon med Erik Albæk og boet sammen med ham under et studieophold i New York, ligesom statskundskabsprofessoren var inviteret med til Kongeparrets bryllup og prinsesse Isabellas dåb.

»Han var Frederiks mentor fra de unge dage. Han har været meget betydningsfuld for Frederik,« understreger Billed-Bladets kongehusreporter Marianne Singer.

Kongeparret inviterede da også Erik Albæk med til den efterfølgende returreception på Litauens nationalbibliotek, hvor statsbesøget blev afsluttet med musik torsdag aften.

Erik Albæk optræder på den kongelige gæsteliste som professor på i dag Syddansk Universitet.

Her han været professor i Journalistik og Statskundskab de sidste 20 år.