Kronprinsesse Mary er langt fra Danmarks grænser, og det fik hun alvor at føle, da hun besøgte verdens største flygtningelejr i Bangladesh.

Her måtte hun trække hånden til sig, da en muslimsk mand ikke ville give hende hånden.

I flygtningelejren bor op til en million primært muslimske flygtninge fra Myanmar, de såkaldte rohingyaer, der i 2016 blev fordrevet for deres land.

Nu lever de på Bangladeshs nåde, spærret inde i en flygtningelejr på 13 kvadratkilometer. Dansk Flygtningehjælp, som kronprinsesse Mary er protektor for, laver et enormt arbejde for at give flygtningene et bedre liv i lejren.

Kronprinsesse Mary og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen besøger flygtningelejren ved Cox Bazar i Bangladesh. Det var den høje mand, der ikke ville give hånd til kronprinsesse Mary.
Kronprinsesse Mary og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen besøger flygtningelejren ved Cox Bazar i Bangladesh. Det var den høje mand, der ikke ville give hånd til kronprinsesse Mary. Foto: Jesper Sunesen / Aller Foto & Vi
Vis mere

Og derfor ville Kronprinsessen da også gerne være høflig, da hun skulle tage afsked med en af dem, hun mødte i lejren, manden Abdul Khalek.

Men sådan skulle det ikke være. Han nægtede at kvittere med et håndtryk.

Kronprinsessen havde ellers lige givet hånden til den yngre, mindre konservative mand Kaldr Ahmed. Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen fik da også lov at give begge mænd hånden.

Men sådan spiller klaveret altså ikke, når man er kvinde i et konservativt muslimsk miljø.

Kronprinsesse Mary og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen besøgte verdens største flygtningelejr i Bangladesh. Alle i lejren ville gerne tale med Kronprinsessen og ministeren.
Kronprinsesse Mary og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen besøgte verdens største flygtningelejr i Bangladesh. Alle i lejren ville gerne tale med Kronprinsessen og ministeren. Foto: Jesper Sunesen / Aller Foto & Vi
Vis mere

B.T. spurgte efterfølgende Kronprinsessen, hvad hun tænkte om mødet med manden.

»Det er en meget konservativ kultur,« sagde kronprinsesse Mary til B.T.

Hun fortalte også, at kvinderne ofte bliver hjemme, men at deres frihed til at bevæge sig er endnu mere begrænset af frygt for deres sikkerhed.

»Når man går igennem lejren, er det tydeligt: Man ser ikke så mange kvinder. Man ser mindre børn og unge piger, men ikke når de når hen til den alder, hvor de begynder at udvikle sig,« forklarede hun.

Kronprinsesse Mary er som protektor for Dansk Flygtningehjælp i Bangladesh. B.T. er med på hele turen.
Kronprinsesse Mary er som protektor for Dansk Flygtningehjælp i Bangladesh. B.T. er med på hele turen. Foto: Jesper Sunesen / Aller Foto & Vi
Vis mere

I det hele taget er Kronprinsessen meget optaget af kvinders rettigheder.

»Det er svært. Vi ved, at kvinder og piger i humanitære kriser er de mest udsatte,« lød det fra Kronprinsessen.

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen, der også er med på turen, forklarede bagefter kronprinsesse Marys manglende håndtryk med, at vi var vidne til 'kulturelle forståelser, der er stærke i alle kulturer'.

»Vi ved, at rohingyaerne lever meget konservativt og traditionelt. Det er værdier for dem. Og det skal de selvfølgelig have som deres værdier,« sagde han til B.T.

Kronprinsesse Mary var dybt engageret under sit besøg i verdens største flygtningelejr ved Cox Bazar i Bangladesh. Knap en million flygtninge lever her.
Kronprinsesse Mary var dybt engageret under sit besøg i verdens største flygtningelejr ved Cox Bazar i Bangladesh. Knap en million flygtninge lever her. Foto: Jesper Sunesen / Aller Foto & Vi
Vis mere

Og det skal vi respektere, når vi besøger dem?

»Det er det, jeg udtrykker. Det skal vi altid,« understregede udviklingsministeren.

Kronprinsesse Mary og Flemming Møller Mortensen har besøgt rohingya-flygtningelejren ved Cox' Bazar i Bangladesh hele tirsdag.

»Vi har fået et førstehåndsindtryk af, hvad det vil sige at være flygtning i Cox' Bazar-lejren. Og forholdene er ekstremt svære. Oven i det kommer klimaforandringer. I dag kan vi mærke varmen, men om lidt kommer monsunen, og det er folk bekymrede over,« sagde kronprinsesse Mary.

Flygtningelejren har gennem de seneste fem år fået en slags ansigtsløftning med hjælp fra Dansk Flygtningehjælp, og det betyder blandt andet, at man har sikret lejren klimamæssigt.

»Hvad vi også har mærket – positivt – er de initiativer for at sikre skråninger. Mudderskred og jordskred. Og genetableringen af skovområder, som betyder, at jorden holder sammen,« sagde kronprinsesse Mary.

Dansk Flygtningehjælp hjælper også med at bygge og bevare shelters og infrastruktur i lejren

»Ressourcerne er så knappe. Og når det er så tæt befolket, så er det svært. Naturbaserede løsningerne er absolut afgørende for, at folk kan leve et liv med værdi og levet i håbet om at komme hjem igen,« sagde kronprinsesse Mary og tilføjede:

»De fleste, næsten alle, vil gerne vende hjem igen. Der er ingen, der vælger at flygte. Det er vilkårene af en konflikt.«