En moden kvinde i sin bedste alder. Mor til fire. Forbillede og ikon. En royal stjerne. Sådan kan man kort beskrive kronprinsesse Mary, som onsdag fylder 48 år.

Men ikke alene fylder hun år. Det er også 20 siden, at Amors pil ramte plet på en bar i Sydney og beseglede Marys skæbne.

Havde den 28-årige Mary Donaldson dén dag i starten af september 2000 stolet lidt mere på sin interesse for mystikken, var det næppe kommet som en stor overraskelse, at hun skulle ende op som kronprinsesse i Danmark.

To uger før mødet med kronprins Frederik blev hun nemlig lokket indenfor hos en tarotkvinde i Sydneys hippiekvarter.

Sådan så hun ud, da hun i sommeren 2002 stadig hed Mary Donaldson og skulle til bryllup i Frederiksborg Slotskirke.
Sådan så hun ud, da hun i sommeren 2002 stadig hed Mary Donaldson og skulle til bryllup i Frederiksborg Slotskirke. Foto: KELD NAVNTOFT
Vis mere

En moden - og stilsikker - Marry anno 2019.
En moden - og stilsikker - Marry anno 2019. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Og det var bestemt ikke tungetale, som den unge Mary fik med på vejen.

I klare vendinger fik hun at vide, at hun snart ville møde 'a worldly man’. At hun ville blive berømt, en stjerne, at hun ville flytte til Europa og blive én, som blev både set og hørt.

»Så jeg gik derfra og syntes, at - nå ja - det var da meget sjovt, men heller ikke mere,« genfortalte Mary i portrætbogen ‘Under bjælken’.

I bogen beskrev hun også, hvordan hun på dét tidspunkt følte sig rastløs. At hun befandt sig ved en korsvej. Alligevel tænkte hun ikke mere over tarotkvindens ord. Før nogle uger senere.

En meget casual Mary på havnen i Skagen i sommeren 2003.
En meget casual Mary på havnen i Skagen i sommeren 2003. Foto: Brian Rasmussen
Vis mere

»I lyset af, hvad der siden skete, husker jeg det klart den dag i dag.«

16. september mødte hun nemlig Frederik. Og hendes liv blev aldrig det samme igen.

Men det var ikke kun de ydre rammer - at det snart var slut med bare at hænge ud med vennerne, med at være en fri karrierekvinde, der kunne træffe egne valg - som forvandlede sig for den unge Mary Donaldson.

Forude ventede imponerende slotte med bonede gulve, højloftede balsale og etikette inden for alt, hvad hun foretog sig.

I dag er sjældent, at Kronprinsessen optræder offentligt i afslappet påklædning. Istedet er hun - som her i 2013 - altid elegant og velklædt.
I dag er sjældent, at Kronprinsessen optræder offentligt i afslappet påklædning. Istedet er hun - som her i 2013 - altid elegant og velklædt. Foto: CLAUDIO SANTANA
Vis mere

Spoler man tilbage i billedarkiverne, ser man for alvor den vilde forvandling, som kronprinsesse Mary har gennemgået. Fra en lidt rundkindet ung kvinde med total tilbagelænet afslappet stil til et stilikon.

Gang på gang er kronprinsesse Mary blevet hyldet i ind- og udland for sin uovertrufne stil.

Eksempelvis har det amerikanske modemagasin Vanity Fair adskillige gange udnævnt hende til at være blandt verdens bedst klædte kvinder, og hun er optaget på magasinets 'Hall of fame'-liste over 'de evigt stilfulde'. Ligeledes har det engelske magasin Hello! flere år i træk kåret hende som verdens mest stilfulde prinsesse.

»Hun repræsenterer Danmark virkelig godt,« som blogger og modeekspert Heaven LeeMiller - der udelukkende beskæftiger sig med royale rober - sagde til B.T. for nylig.

Da parret i efteråret 2019 var på officielt besøg i Paris var den Kronprinsessen som altid et stilikon og en værdig repræsentant for Danmark.
Da parret i efteråret 2019 var på officielt besøg i Paris var den Kronprinsessen som altid et stilikon og en værdig repræsentant for Danmark. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

I 2003 var de runde bløde former stadig intakte og Mary havde tydeligvis endnu ikke fundet sin stil.
I 2003 var de runde bløde former stadig intakte og Mary havde tydeligvis endnu ikke fundet sin stil. Foto: JØRGEN JESSEN
Vis mere

Tilbage i 2000 gik Mary da også professionelt til værks, da det gik op for hende, hvad det var, hun var på vej til at gå ind til.

Blot få uger efter at hun havde mødt den danske kronprins - og begge havde erkendt, at de havde svært ved at leve uden hinanden - meldte hun sig nemlig til et kursus hjemme i Sydney. ‘Starquest’ hed det.

Over seks uger - og for lidt over 5.000 kr. pr. uge - skulle Mary Donaldson lære at gå og begå sig på bonede gulve.

»Hun var helt klart på selvudviklings kurs,« sagde stedets ejer Teresa Page dengang til Sydney Morning Herald og kaldte Marys transformation under kurset for ‘amazing’. For ikke alene tabte hun sig, hun lærte også at ‘omfavne rampelyset, udvikle et nyt jeg, sætte mål og realisere sin drømme’.

Sådan så det ud, at Mary i 2000 var på prinsessevideo. Her ses et grab fra videoen.
Sådan så det ud, at Mary i 2000 var på prinsessevideo. Her ses et grab fra videoen. Foto: Youtube.com/Grab fra video
Vis mere

Det har kronprinsesse Mary formået at holde fast i. Hun er i den grad vokset med opgaven og udstråler en moden selvsikkerhed og stilsikkerhed. Er blevet dén stjerne, som tarotkvinden spåede for 20 år siden.

Men det er ikke den eneste spådom, som er gået i opfyldelse.

I stigende grad er kronprinsesse Mary nemlig også blevet en, som ikke bare bliver set, men også lyttet til.

»En næsten aktivistisk royal, der bruger sin position til at skabe opmærksomhed om udsatte og sårbare grupper,« som Berlingskes kongehusekspert Thomas Larsen har beskrevet fødselaren, der for nylig kunne hun tilføje ‘rigsforstander’ på sit cv og - som den første kongelige nogensinde - kalde sig protektor for regnbuearrangementet Copenhagen 2021.