Det hele så faktisk overordentligt lovende ud for den hollandske konge Willem-Alexander, da han overtog tronen.
Hans mor, dronning Beatrix, abdicerede i en alder af 74 år tilbage i 2013 og overlod en massiv tilslutning til kongehuset. Men så gik det galt.
Det seneste år har særligt det norske og britiske kongehus været præget af massive skandalesager, men ser man ud over Europa er der en generel tendens til at kongehusene kæmper med kriser, der slider.
I Holland mindede kong Willem-Alexanders historie egentlig lidt om kong Frederiks. De har begge været moderne kongelige med fokus på klima, og de overtog begge tronen fra en populær dronning.
Men hvor kong Frederik har formået at bibeholde en utrolig høj opbakning til kongehuset i Danmark, satte kong Willem Alexander det hele over styr under coronakrisen.
For mens landet var lukket ned, alle skulle holde afstand, gå med mundbind og ikke mindst droppe rejseriet medmindre det var nødvendigt - ja så tog den hollandske kongefamilie på ferie til Grækenland.
Det udløste massiv kritik i Holland og efter blot en dag, afbrød kongeparret deres ferie.
»Vi ønsker ikke, at der skal være nogen tvivl om, at for at få coronavirusset under kontrol, så er det nødvendigt at følge retningslinjerne. Debatten om vores ferie bidrager ikke til det,« lød det i en pressemeddelelse dengang.
Mens hele 75 procent i 2020 i en måling svarede, at de havde tillid til kongen, faldt det tal allerede året efter til bare 57 procent - og videre til 47 procent i 2022.
I 2024 lå tallet på bare 44 procent.
Det viser i al sin tydelighed, at kriser skader kongehuse i mange år frem, siger kongehushistoriker Lars Hovbakke Sørensen.
»Den her opførsel gjorde kongen og kongefamilien meget, meget upopulær. Det klæber til dem, og det blev set som et udtryk for samme privilegieblindhed, som man har set i andre kongehuse,« forklarer historikeren.
Han understreger også, at nutidens moderne kongehus bliver holdt til langt højere moralske standarder, end man gjorde for bare 30-40 år siden.
»Kongelige kan ikke tillade sig hvad som helst, for der er en forventning om, at man respekterer de samme grundregler som resten af samfundet,« siger Lars Hovbakke Sørensen.
Samtidig lever vi i et langt mere personfikseret samfund, hvor de kongelige i højere grad bliver lig med institutionen - og derfor er det svært at ryste skandaler af sig.
»Det er meget svært at arbejde sig ud af den slags kriser, for det betyder mere og mere i dag, hvordan de kongelige opfører sig. Man vurderer hele tiden den enkelte person, og det er derfor blevet vanskeligere at være kongelig,« siger kongehushistorikeren.
Noget tyder dog på, at vinden er ved at vende en smule, og målingen fra 2025 viser således en lille fremgang i tilliden til kong Willem-Alexander, der nu er steget fra 44 procent i 2024 til 51 procent i 2025.
I modsætning til flere af de andre europæiske kongehuse, der har kæmpet med kriser, har Holland dog ikke fordelen af en ultrapopulær kronprinsesse.
For kronprinsesse Catharina-Amalia var også fedtet ind i familierejsen, og der glemmer folk ikke.
»Hun er bare lidt mere fedtet ind i problemerne, fordi hun også var ligeglad under corona,« forklarer Lars Hovbakke Sørensen.
Trods den hollandske krise, er vi dog ikke der, hvor der lige nu er en fare for monarkiets afskaffelse, mener historikeren.
»Det var et markant fald efter corona, som ikke har rettet sig, men de ligger dog på et middelniveau.«