For godt halvanden måned siden var kronprinsesse Mette-Marit nødt til at aflyse alle sine royale forpligtelser.
Årsagen var kronprinsessens kroniske lungesygdom, som hun måtte gå i behandling for – men her efter sin raskmelding må den norske royale nu aflyse endnu en gang.
Det bekræfter det norske kongehus overfor norsk TV 2.
Kronprinsesse Mette-Marit skulle tirsdag aften oprindeligt have deltaget i et arrangement i Vega-biografen i Oslo, men nu er hendes tilstedeværelse blevet aflyst i sidste øjeblik.

Det norske kongehus henviser til den officielle meddelelse, der blev sendt ud i oktober, hvor der står, at Kronprinsessen har genoptaget sin medicinske behandling, og at bivirkningerne fra medicinen derfor kan nødvendiggøre aflysninger af hendes officielle program.
I starten af november var kronprinsesse Mette-Marit ellers vendt tilbage til sine royale forpligtelser, men nu har hun altså endnu en gang måtte aflyse.
Kronprinsesse Mette-Marit har da heller ikke haft den nemmeste tid under sin sygemelding.

Hendes søn, Marius Borg Høiby, sidder for nuværende varetægtsfængslet for en lang række sigtelser om alt fra voldtægter til at køre bil uden kørekort.
Og den 27-årige skandaleprins' far – der ligesom sin søn har siddet fængslet for både vold og kokainbesiddelse – har ingen steder været at finde i hele forløbet. Læs mere om det HER.
Hør meget mere om den store skandalesag i det norske kongehus i det nye afsnit af B.T.-podcasten 'Kongehuset bag kulissen'.
