Mette Lil Alvefors har prøvet det før. 

For 35 år siden stod hun blandt de mange, der tog afsked med norske kong Olav. 

Onsdag er hun igen på plads ved Oslo Domkirke, og denne gang sidder hun klar som en af de første. 

Her finder kong Haralds begravelsesceremoni sted klokken 13. Det hele starter klokken 12, hvor kisten bæres fra Slotspladsen til Oslo Domkirke.

Da Mette Lil Alvefors var til stede under kong Olavs begravelse 30. januar 1991, husker hun særligt stemningen, foruden de mange billeder hun tog på sit digitale kamera, for »det var en anden tid«. 

»Det var en tung stemning dengang. Det var en tung tid, for der var jo krig. Og han døde jo lige efter nyheden om Golfkrigen i 1991.« 

Kong Harald bliver begravet onsdag.  Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix

»Og så var der alle soldaterne til begravelserne, og jeg kendte nogle, som stod i paraden. Det var specielt,« fortsætter hun. 

Siden solen stod op har Mette Lil Alvefors siddet klar ved afspærring, for at få en plads tæt på kirken. 

Hun er langtfra den eneste, der er til stede ved bymidten i Oslo, for allerede fra tidlig morgen myldrer folk til. Der er lange køer ved de opsatte kontrolposter, hvor betjente tjekker alle, der ønsker at passere det afspærrede område. 

Faktisk er Mette Lil Alvefors en smule overrasket over opmærksomheden. 

Folk myldrer til området tæt ved Oslo Domkirke.  Foto: Beate Oma Dahle/Reuters/Ritzau Scanpix

»Jeg tror, at rigtig mange nu er overraskede over, hvor meget kong Harald har betydet. For Olav var ligesom folkekongen, men jeg tror, at Harald for mange har overgået sin far. Det var svært for mange at gå på arbejde dagen efter nyheden.« 

Om dagen fortæller hun afslutningsvis: 

»Det bliver specielt.« 

Du kan følge B.T.s livedækning fra dagen HER.