Mette-Marit er nu på venteliste til nye lunger
»Efter en omfattende lægelig vurdering er hun nu blevet sat på listen over personer, der hurtigst muligt skal have en lungetransplantation.«

»Efter en omfattende lægelig vurdering er hun nu blevet sat på listen over personer, der hurtigst muligt skal have en lungetransplantation.«

Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, er nu er på ventelisten til en lungetransplantation.
Sådan oplyser overlæge Are Holm ved Rikshospitalet i en pressemeddelelse fredag morgen fra det norske kongehus.
Det skyldes en forværring af kronprinsessens livstruende kroniske sygdom lungefibrose, som hun blev diagnosticeret med i 2018.
»Udviklingen af kronprinsessens lungesygdom er alvorlig. Efter en omfattende lægelig vurdering er hun nu blevet sat på listen over personer, der hurtigst muligt skal have en lungetransplantation,« siger overlæge og lungespecialist Are Holm på Rikshospitalet i meddelelsen.
Når man først er på listen over personer, der hurtigst muligt skal have en lungetransplantation, kan det ske med kort varsel.
Derfor vil det ikke være muligt for kronprinsessen at arbejde eller udføre officielle programmer som normalt, før operationen er afsluttet.
Også kronprins Haakons arbejde vil blive påvirket Hans program bliver justeret, så han lettere kan være sammen med sin hustru i perioden, lyder det.
Der er i øjeblikket otte personer på listen over nye lunger i Norge, har Organdonationsfonden oplyst til VG.