Kronprinsesse Mette-Marit plejer at have hele skruddet på.

Men sådan var det ikke i år, da den norske nationaldag skulle markeres.

Her havde hun fravalgt at iføre sig den såkaldte bunad – den nationale folkedragt – da hun sammen med den øvrige kongelige familie overværede det traditionsrige børneoptog, skriver Aftenposten.

Og mediet tilføjer, at det var på grund af sygdommen lungefibrose, at kronprinsesse Mette-Marit i stedet havde 'almindeligt' tøj på.

»Sygdommen er årsagen til, at kronprinsessen ikke stillede op i bunad i år,« som det lyder.

Ifølge Aftenposten har hun tidligere oftest brugt de bunader der repræsenterer fylkerne Aust-Agder og Rogaland.

Sådan så det ud i 2025, da den royale familie fejrede nationaldagen. Her havde kronprinsesse Mette-Marit bunad på.
Sådan så det ud i 2025, da den royale familie fejrede nationaldagen. Her havde kronprinsesse Mette-Marit bunad på. Foto: Lise Åserud/AFP/Ritzau Scanpix

KK skriver videre, at kronprinsesse Mette-Marit har hele fem bunader og to festdragter. 

Her lyder det, at det tøj, som hun i stedet bar i søndags nok var dyre mærkevarer, men det var samtidig også antræk, som hun tidligere har været set i.

I øvrigt mødte kronprinsessen også op med et iltapparat på grund af sygdommen, der i følge seneste udmeldinger er »forværret dramatisk«. 

Det gjorde samtidig, at hun undervejs i søndagens festligheder måtte holde en pause.