Begejstringen hos det norske folk var til at overse, og vejen til alteret blev meget lang og krævede en alternativ indsats, da den norske kronprins Haakon i slutningen af 1990'erne forelskede sig i en fraskilt, enlig mor, der endda havde en fortid med stoffer.
Men trods alle odds fik kronprins Haakon sin kronprinsesse. Og trods nogle uheldige bump på vejen har kronprinsesse Mette-Marit, der onsdag fylder 47 år, markeret sig som en vellidt og essentiel del af det norske kongehus, og hun har banet vejen til en dag at blive en god dronning.
Det vurderer kongehusekspert og historiker Sebastian Olden-Jørgensen.
»Hun har jo klaret det meget godt og har vist, at noget af det, der er vigtigt, når de kongelige vælger ægtefæller, er, at de har vilje og personlighed. Og det har hun jo,« siger han.
Både kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, der tidligere hed Tjessem Høiby til efternavn, forsøgte allerede fra begyndelsen af deres forhold at være åbne om hendes fortid.

Alligevel blev de overraskede over den megen negative opmærksomhed, som fortiden fik. Der blev hurtigt sået tvivl om, hvorvidt den kvinde, som den norske kronprins havde mødt i 1999 på musikfestivalen Quart i Kristiansand, var den rette til at føre kongehuset videre.
Det krævede derfor en alternativ indsats at overvinde Norge.
Først stod kronprins Haakon frem i et større interview på norsk tv og fortalte om sin kommende kone, men da kritikken af Mette-Marits vilde ungdom fortsatte, endte hun med selv kort inden det royale bryllup at holde et pressemøde, hvor hun fortalte om sin fortid.
Mette-Marit havde haft en vild ungdom, der blandt andet indebar stoffer, ligesom faren til hendes første barn, sønnen Marius, også havde fået en narkodom.

»Jeg befandt mig i et miljø, hvor den slags blev prøvet, og vi gik ud over grænserne. Det har været en dyrekøbt erfaring for mig, som har taget mig lang tid at bearbejde. Og for at der ikke skal herske nogen tvivl om, hvor jeg står i dag, så vil jeg også sige, at jeg benytter anledningen her til at tage afstand fra narkotika,« fortalte den kommende prinsesse ifølge Jyllands-Posten.
Mette-Marit brød også i gråd ved seancen, hvor kronprins Haakon dog kom hende til undsætning og fortalte, at han aldrig selv havde taget stoffer.
Tre dage efter det famøse pressemøde fik Norge en ny kronprinsesse, da parret blev viet i Oslo Domkirke.
På billederne kunne hele verden se, at Norges kommende konge ikke kun havde fået en kommende dronning, men også en bonussøn i form af den fireårige Marius.

I 2004 kunne kronprins Haakon og Mette-Marit præsentere Norge for en ny tronfølger i form af deres førstefødte, prinsesse Ingrid Alexandra. Og knap to år efter kom sønnen prins Sverre Magnus til.
Siden er Mette-Marit faldet godt til kronprinsesserollen – dog har hun ikke undgået nogle få bump på vejen.
I 2014 fik kronprinsparret kritik, da de sendte deres to fælles børn i privatskole. Desuden er hun blevet kritiseret for at gå i meget dyre designerkjoler.
Dertil kommer lidt ballade i forholdet mellem Mette-Marit og hendes dengang lidt for åbenmundede far, Sven O. Høiby, i begyndelsen af forholdet med den norske kronprins. Mette-Marit fik efterfølgende et mere anstrengt forhold til sin far, der også var kendt for at være glad for kvinder og alkohol, hvilket hun efter farens død har fortalt om.

Ifølge Sebastian Olden-Jørgensen kan man drage en parallel mellem det, man så med Mette-Marits far, og det, man for nylig har set med den britiske hertuginde Meghans far.
»Det var selvfølgelig et eksperiment – en risiko – man løb i Norge, da kronprinsen giftede sig med en, der har noget slæbende fra tidligere forhold. Men det har vist sig, at den egentlige risiko måske ikke er kvinden selv, men familien,« siger han. Trods bekymringerne har Mette-Marit vist sig at være en succes.
Sebastian Olden-Jørgensen er da heller ikke i tvivl om, at hun en dag også bliver en god dronning:
»Ja, det tror jeg, hun bliver. Stilmæssigt vil hun nok komme til at ligne kronprinsesse Mary meget, når Mary bliver dronning. Som borgerligt fødte har de begge lidt mere brug for at holde på formerne i forhold til deres ægtefæller, der er født til det kongelige liv. Er man født til det, kan man være mere afslappet. Jeg forventer, at de som dronninger vil blive mere formelle og mere stive i det end deres mænd. De skal jo også bevare en respekt og ophøjethed,« siger han.



