Mette Frederiksen og Troels Lund reagerer på dronningens indlæggelse: 'Det berører mig dybt'
Partiformændene sender sine varmeste tanker til familien.

Partiformændene sender sine varmeste tanker til familien.

Dronning Margrethes indlæggelse har vakt bekymring i hele landet.
Og nu reagerer den fungerende danske statsminister, Mette Frederiksen (S):
»Det berører mig dybt, at Hendes Majestæt Dronning Margrethe er blevet indlagt.«
»Jeg ønsker Dronning Margrethe en hurtig bedring og sender mine varmeste tanker til hele den kongelige familie,« udtaler Mette Frederiksen i et opslag på Statsministeriets X-profil.
Senere torsdag reagerede Troels Lund Poulsen også på indlæggelsen i et opslag på X.
»Jeg har netop modtaget nyheden om, at H.M. Dronning Margrethe er blevet indlagt,« skriver han og fortsætter:

»Dronning Margrethe har i årtier været en fantastisk repræsentant for Danmark, og jeg ønsker Hendes Majestæt en god bedring og sender mine varmeste tanker til hele den kongelige familie.«
Kongehuset skrev torsdag eftermiddag i en pressemeddelelse, at dronning Margrethe var blevet indlagt på Rigshospitalet på grund af hjertekramper.
Den 86-årige dronning vil være indlagt hen over weekenden til observation og yderligere undersøgelser.
Hun er træt, men ved godt mod, lyder det fra kongehuset.
Kongehuset vil melde ud, når der er nyt.
B.T. har talt med en pensioneret hjertelæge, der fortæller, hvad hjertekramper er. Læs mere om det HER.