Thomas Markle Jr., der er halvbror til hertuginden af Sussex, blev anholdt for spirituskørsel fredag i politiet i Oregon.

Det velinformerede medie TMZ erfarer, at 52-årige Thomas Markle Jr. blev stoppet og tilbageholdt omkring 01.30 om natten, fordi han var for påvirket af alkohol til at køre.

Der var ifølge mediets kilder i politiet ingen tvivl om, at hertuginde Meghans bror var meget beruset.

Til mediet fortæller, Thomas Markle Jrs far:

Politifoto af Thomas Markle Jr., efter han blev anholdt i 2017.
Politifoto af Thomas Markle Jr., efter han blev anholdt i 2017. Foto: Politifoto
Vis mere

»Min søn har et alvorligt problem, og han har brug for hjælp. Jeg håber, at han får det,« siger han.

Ifølge det britiske medie The Telegraph er det langt fra første gang, at Thomas Markle Jr. har haft problemer med at overholde loven.

Eksempelvis blev han i januar 2017 blev han anholdt for at at true sin kæreste med en pistol.

Men det er formentlig ikke noget, der kommer til at påvirke Meghan synderligt meget, da de to halvsøskende ikke længere taler sammen.

Det er ikke første gang, at den anden side af hertugindens familie skaber opmærksomhed i pressen.

Tidligere har Thomas Markle Jr. gjort det offentligt i pressen, at han var dybt skuffet over ikke at være inviterert til halvsøsterens bryllup. Samtidig advarede han prins Harry om at gifte sig med Meghan.

Stedsøsteren, Samantha Markle, har igen og igen langet ud efter sin berømte lillesøster, fordi hun mener, at berømmelsen er steget hende til hovedet, og at Meghan derfor har vendt ryggen til sin familien.

Og i ugen op til brylluppet i maj sidste år stjal brudens far, Thomas Markle, alle overskrifter, da han få dage før den store dag meldte afbud til brylluppet.

Officielt fordi han havde hjerteproblemer og var for syg til den lange rejse over Atlanten.

Mange så dog en forbindelse med afbudet og sagen om de falske paparazzi-billeder.

Thomas Markle gjorde nemlig uheldigt opmærksom på sig selv ved at få fabrikeret falske paparazzi-billeder af sig selv med det formål at stille sig selv i et bedre lys. En sag, han senere fortrød og undskyldte for.