Meghan Markle er tilsyneladende ikke den letteste at arbejde for, og hendes konstante krav har derfor fået det royale personale til at give hende et nyt øgenavn.

Hertuginden af Sussex er tidligere blevet kaldt ‘Duchess Difficult’ (Hertuginde Besværlig på dansk, red.), men nu er hende øgenavn altså blevet opgraderet.

En kilde har afsløret over for mediet Tatler, at 37-årige Meghan Markle er blevet døbt ‘Me-Gain’, som løst oversat betyder ‘mig vil ha’, og er et spil på hendes navn, der har samme ord-lyd.

Hun har tilsyneladende fået det meget lidt flatterende tilnavn på grund af sin ambitiøse natur.

Selvom Kensington Palace har afvist, at Meghan Markle skulle have et presset forhold til sine ansatte, så er det flere gange kommet frem, at hun skulle være svær at have med at gøre.

Hun har efter sigende en meget krævende personlighed og en utrolig stringent arbejdsmoral, der oveni hendes tætpakkede kalender gør, at personalet får stillet nogle krav, de mildest talt ikke er tilfredse med, skriver The Sun.

Den besværlige hertuginde skulle ifølge kilder begynde sin byge af krav og ordrer allerede fra kl 05 om morgenen.

Den uskrevne royale regelbog har hun tilsyneladende revet i stumper og stykker og ser stort på, hvad der er rimeligt at bede sit personale om.

Meghan Markle.
Meghan Markle. Foto: POOL
Vis mere

En royal kilde har tidligere fortalt, at Meghan Markle har meget høje standarder, og er vant til at arbejde under Hollywood forhold.

Kate Middleton derimod har en mere traditionel, royal tilgang til sine ansatte, hvor der udvises en anden grad af respekt overfor de mennesker, man har til at arbejde for sig.

Hertugindens strenge krav har fået flere ansatte til at droppe tjansen under Markles regime og sige op, ligesom parrets private sekretær, Samantha Cohen, har sagt, at hun vinker farvel, efter den royale baby har meldt sin ankomst.

Samantha Cohen har arbejdet i paladset i 17 år, og det kom som et chok, da det sidste år kom frem, at hun ville forlade jobbet.

Melissa Toubati, som var en af Meghan Markles vigtigste hjælpere, valgte også at stikke af fra mareridts-Markle blot seks måneder efter Meghan og Harrys bryllup.

Men det stopper ikke der.

Hendes franske assistent, der spillede en vigtig rolle i det royale bryllup, pakkede også sine tasker og skred, efter hun ‘havde fundet sig i meget’.

Og så er der Meghan Markles højre hånd Amy Pickerill, der sidste år blev udpeget til at være sekretær.

Hun er også ved at fratræde sin stilling, dog uden nogen sure miner.

Hun har aftalt, at hun bliver i stillingen indtil barnet er født, og hjælper med at indrette det nye hus, som det royale par skal flytte til inden der kommer en baby.

Derefter rykker hun videre.

Meghan Markle og prins Harry, skal snart flytte fra Kensington Palace til Frogmore Cottage som ligger i nærheden af Windsor Castle.