Det skulle bare være en sød video om børnenes særlige morgenmad i anledning af Skt. Patricks dag.
Men nu fyger anklagerne afsted mod den britiske hertuginde Meghan Markle.
Mandag var det nemlig Skt. Patricks dag, og i anledningen af denne irske nationaldag havde Meghan Markle sat sig for at servere sine børn grønne vafler.
Men nu beskyldes hun altså i hobetal for ikke at have lavet vaflerne selv, men bare have fået det til at se sådan ud for at kunne putte det på sine sociale medier.

På en story på Meghan Markles Instagram kunne man således se hertuginden røre en grøn dej og putte den i et vaffeljern.
Men ikke bare et hvilket som helst vaffeljern.
Ifølge det amerikanske medie PageSix er hertugindens vaffeljern nemlig af typen Cuisinart Waring Pro WMK200 Belgian Waffle Maker.
Og på denne runde maskine deles vaflerne ind i fire kvadranter, som man også kan se på Meghan Markles video.

Men da vaflerne er blevet overtrukket med flødeskum, blåbær og kiwi og skal serveres til femårige prins Archie og treårige prinsesse Lilibet – og vises frem for offentligheden på Instagram – så er det altså én hel rund vaffel, der ligger på tallerkenen.
Det har altså været nok til, at royalister i massevis har tyet til de sociale medier for kalde Meghan Markle ud for sit bedrageri.
»Hun har ikke selv lavet dem fra bunden til sine børn. Hun har brugt frosne vafler,« lyder en blandt mange beskyldninger på det sociale medie X.
»Hvorfor al det postyr? Fordi hendes opslag viser hende lave det hele fra bunden. Hun er en totalt manipulerende løgner. Om alt,« lyder det videre.

»Jeg så forskellen med det samme, da jeg så videoen. Jeg kan ikke fatte grunden til at lyve om vafler. Hvad for en slags person har brug for at gøre det? Meghan Markle er et omvandrende svindelnummer,« skriver en tredje.
»Meghan Markles utrættelige trang til at lyve om alt er uoverskuelig – selvom noget så trivielt som en vaffel,« fortsætter kommentarerne og opslagene på det sociale medie.
Ifølge PageSix skulle Meghan Markle dog faktisk have lavet alle vaflerne selv.
Mediet er ikke lykkedes med at få en kommentar fra hertugindens repræsentanter, men mener alligevel at vide, at der blev brugt to forskellige vaffeljern – et til børnene og et til forældrene.

På det afsluttende billede af sin og prins Harrys portion vafler, er Meghan Markles lækkerbiskener da også ganske rigtigt i kvadranter – og med jordbær til.
Det er heller ikke meget fred, Meghan Markle har fået, siden hun vendte tilbage til Instagram.
For få dage siden var det et andet af hertugindens opslag med prins Harry og datteren prinsesse Lilibet, som fik de sociale medier til at koge over med beskyldninger om lovbrud. Læs mere om det HER.