Hertuginden er godt i gang med at promovere juleafsnittet af sin Netflix-serie 'With Love'.

Men den seneste video, der er blevet delt, har fået opmærksomhed af en helt anden grund, end det formentlig har været tiltænkt. 

Meghan Markle er nemlig blevet anklaget for at have stjålet en grøn designer Galvan 'Ushuaia'-kjole til knap 1.100 kroner, skriver People.

Men det afviser en talsperson nu over for samme medie. 

»Antydningen om, at der blev taget genstande uden stylisternes eller deres respektive teams' fulde viden og samtykke, er ikke kun kategorisk forkert, men også stærkt ærekrænkende,« siger vedkommende og tilføjer: 

»Alle genstande, der blev taget, blev taget i fuld gennemsigtighed og i overensstemmelse med kontraktlige aftaler.« 

Spekulationerne. om at Meghan Markle skulle have haft lange fingre, startede, fordi hun bar samme kjole i 2022, da hun blev fotograferet til mediet Variety.

Dog skulle det være praksis i branchen, at 'vigtige' personer får lov til at beholde diverse genstande fra sådanne fotograferinger, skriver mediet. 

Yderligere beskrives det, at medlemmer af kongehuse har særlige regler. 

Flere gange er tøj nemlig blevet solgt videre, netop fordi det er blevet båret af en kongelig – hvilket ikke ønskes.