Marius Borg Høiby sidder lige nu varetægtsfængslet efter en lang række sigtelser, herunder om to tilfælde af voldtægt.
Men nu viser det sig, at den norske kronprinsesses skandalesøn angiveligt havde videoer af begge voldtægter, og at han forsøgte at slette bevismateriale, før politiet fandt det.
Det skriver de norske medie VG og Aftonposten.
Politiet har officielt bekræftet, at de efter at have beslaglagt Marius Borg Høibys telefon fandt videobevis til at rejse sigtelse for endnu en voldtægt – en video, som Marius Borg Høibys forsvarsadvokat i retten onsdag sagde modsat sagde ville vise, at der var samtykke.
Marius Borg Høiby nægter sig skyldig i voldtægtsanklagerne.
Men ifølge VGs oplysninger skulle politiet nu være i besiddelse af hele to videoer, der skulle vise de påståede voldtægter, efter de hele tre gange skulle have beslaglagt den skandaleramte 27-åriges telefon.
Mediet mener desuden at vide, at politiet mistænker, at Marius Borg Høiby digitalt har forsøgt at fjernslette bevismateriale på sine enheder, herunder en iPhone.
Det vides ikke konkret hvilke beviser, der har været forsøgt slettet, men ifølge Aftonposten skulle det allerede været lykkedes ham at slette nogle beviser.
Marius Borg Høibys advokat, Øyvind Bratlien, har afvist at kommentere oplysningerne overfor VG, og det samme har politiadvokat Andreas Kruszewski overfor Aftonposten.
Onsdag blev det afgjort, at Marius Borg Høiby skulle varetægtsfængsles i en uge, og her var risikoen for, at han ville forsøge at slette bevismateriale også blandt argumenterne for fængslingen. Læs mere om det HER.
Herunder kan du høre seneste afsnit af B.T.-podcasten 'Kongehuset bag kulissen', hvor den seneste udvikling i det norske kongehus' skandalesag blev vendt.