Man håber selvfølgelig altid, at folk dukker op, når man har noget man gerne vil vise dem.
Det var også tilfældet for prins Harry og Meghan, der skulle vise deres spritnye dokumentarfilm, om amerikanske pigespejdere der sælger småkager, frem til den prestigefyldte Sundance Filmfestival.
Men det var langt fra noget, som folk gad at dukke op til, skriver Page Six.
For rigtig mange sæder stod tomme, da filmen startede.
I alt melder mediet, at der var omkring 150 ledige pladser på balkonen, og der var sporadiske frie pladser rundt omkring på gulvet.
Ret skal være ret, så blev en stor del af balkonpladserne udfyldt i løbet af filmen.

Men visningen står dog i en meget stor kontrast med aftenen før, hvor Olivia Wildes nye film, 'The Invite' spillede.
Den film havde nemlig udsolgte selvsamme sal, og efterspørgslen var så stor, at op mod 100 mennesker blev afvist ved døren.
'The Invite' har dog også blandt andet Penélope Cruz, Edward Norton og Olivia Wilde selv på rollelisten.
Også den meget mindre glamourøse film 'Buddy' formåede at fylde salen, da den blev vist frem i torsdags.
Her blev lige under 50 mennesker afvist i døren på grund af manglende plads.

