Det kommer nok ikke ligefrem som et chok, hvis en fadder deltager til et ungt menneskes konfirmation.
Men er man prins af Danmark, er det ikke hvem som helst, der ender med at være inviteret med som æresgæst.
Således deltog den spanske Kong Felipe i den stort anlagte konfirmation af det kongelige tvillingepar Vincent og Josephine lørdag, i det han er fadder for Vincent.
Og der var ikke tale om noget pendlerbesøg fra den spanske konge.
Billed-Bladet skriver således, hvordan han i al hemmelighed ankom allerede fredag.
Mediet skriver, at han 'tilsyneladende' overnattede i Christian VII's Palæ.
Den spanske konge hastede efter konfirmationen videre til lufthavnen, for at nå et fly tilbage til Spanien.
Her overværede han nemlig finalen i fodboldturnering Copa Del Rey, hvor han kunne overdrage medaljer og trofæ til vinderne fra Real Sociedad, efter en spektakulær sejr i straffesparkskonkurrence over Atlético Madrid.
