Den vanærede bonusprins Marius Borg Høiby er nu mistænkt for nye forbrydelser. 

Én bliver beskrevet som værende »alvorlig«. 

Det skriver Aftenposten

Før jul blev Marius Borg Høibys lejlighed ransaget af politiet i Oslo, da politiet gerne ville sikre bevismateriale i efterforskningen. 

Sagen startede allerede i august 2024, hvor han blev mistænkt for hærværk og overfald på sin ekskæreste i hendes hjem.

I løbet af efteråret tog sagen fart, da han blev anholdt for tredje gang. Mistænkt for voldtægt. 

Sagen har kun vokset sig større siden, og efterforskningen omfatter nu både mistanke om voldtægt, overgreb og seksuelle overgreb mod tidligere kærester. 

Aftonbladet skriver, at Marius Borg Høiby nu står overfor op til 16 års fængsel for de 32 anklagepunkter, der lige nu er mod ham. 

Hvis anklagemyndigheden vurderer, at de nye forbrydelser er tilpas understøttet af de nye beviser, kan bonusprinsen se frem til yderligere anklager, skriver mediet. 

Retssagen begynder 3. februar i Oslo.