Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, har været på en hidtil ukendt privat rejse til Florida i februar 2024.

Det skriver Aftenposten

Mediet har fået aktindsigt i nogle ambassadedokumenter, som afslører turen. 

Rejsen fandt sted året efter kronprinsessens ophold hos den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein i Palm Beach i 2013. Hun var i Fort Lauderdale, som ligger en times kørsel fra Jeffrey Epsteins hus.

Slottets kommunikationschef, Guri Ofstad Varpe, oplyser til mediet, at der ikke er nogen grund til at antage, at kronprinsessen mødte Epstein efter 2013.

Kronprinsessen har ikke ønsket at svare på, hvad hun lavede i Florida, hvor hun opholdt sig, eller hvor længe rejsen varede.

De nye ambassadedokumenter, som Aftenposten har fået indsigt i, afslører også mailkontakt i juni 2014. Da kronprinsessen var på en officiel rejse til New York, forsøgte Epstein at arrangere et møde. Kronprinsessen svarede dengang »Think tuesday will work«  i en mail, men der findes ingen spor, der viser, om de faktisk mødtes.

I januar kom det frem, at kontakten mellem Mette-Marit og Epstein var mere omfattende end tidligere kendt, og at den strakte sig ind i 2014, selvom kongehuset i første omgang meddelte, at kontakten ophørte i 2013.