Efter fødslen af deres fælles barn, overvejer Harry og Meghan angiveligt at flytte langt væk fra England.

Mere specifikt hele vejen til Afrika.

Ifølge The Sunday Times går Hertugen og Hertuginden af Sussex med overvejelser om at flytte udenlands i en to- til tre-årig periode i forbindelse med et betydningsfuldt internationalt job.

Afrika er én af flere potentielle destinationer.

Mediet skriver, at David Manning, tidligere britisk ambassadør i USA og nuværende rådgiver for prins Harry, er hjernen bag planen om at sende parret til udlandet.

Han ønsker angiveligt, at Harry og Meghan skal indtage en mere internationalt position, som kan bidrage positivt for det arbejde, de i forvejen gør for det britiske Commonwealth.

En endegyldig beslutningen ventes dog ikke at blive truffet før engang i 2020.

Med den tidsramme får parret også mulighed for at tilbringe den første tid med deres kommende barn hjemme i Frogmore Cottage i Windsor.

Parrets første barn kommer til verden i foråret 2019.
Parrets første barn kommer til verden i foråret 2019. Foto: Photo by Ben STANSALL / AFP
Vis mere

CNN har været i kontakt med Buckingham Palace, der hverken ønsker at be- eller afkræfte The Sunday Times' historie.

»Alle fremtidige planer for Hertugen og Hertuginden beror på nuværende tidspunkt udelukkende på spekulationer. Ingen endegyldige beslutninger er blevet truffet om fremtidige roller,« siger en talsmand for Buckingham Palace til mediet.

En unavngiven royal kilde fortæller dog mediet, at prins William vil bakke op om sin bror uanset, hvilke projekter han planlægger at påtage sig i fremtiden.

Præcis hvilket afrikansk land parret overvejer at flytte til, melder historien ikke noget om. Der er dog 19 afrikanske lande, der hører under det britiske Commonwealth - heriblandt Sydafrika, Nigeria, Uganda og Ghana.

Harry og Meghan kommer angiveligt ikke til at vise deres barn frem lige efter fødslen, hvilket der ellers er tradition for i det britiske kongehus.
Harry og Meghan kommer angiveligt ikke til at vise deres barn frem lige efter fødslen, hvilket der ellers er tradition for i det britiske kongehus. Foto: REUTERS/Peter Nicholls
Vis mere

Fødslen af Harry og Meghans første barn forventes at være nært forestående.

Parret har brudt med royale traditioner, og har valgt at holde detaljerne om barnets fødsels private.

Dermed vides det heller ikke præcis, hvornår hertuginde Meghan har termin.

Hendes graviditet blev offentliggjort i oktober 2018. Ved samme lejlighed blev det oplyst, at parrets første fælles barn forventes at komme til verden i foråret 2019.