Nora Haukland, en af Norges største influencere og ekskæreste til Marius Borg Høiby, er som forurettet i allerede blevet afhørt.
Men hun er langt fra den eneste kendis, der har været til afhøring hos politiet i sagen mod kronprinsesse Mette-Marits søn, der blot er taget til siden den første anholdelse i sommeren 2024.
Flere af Nora Hauklands influencer-kollegaer har således også vært et smut forbi politistationen.
Det skriver norske Aftenposten.
Her er der tale om Sofie Steen Isachsen, Anniken Jørgensen og Caroline Nitter.
De to første har været med i tv-serien 'Girls of Oslo', og det samme har Nora Haukland, mens Caroline Nitter blev et kendt ansigt gennem sin deltagelse i programmet 'Ex on the Beach'.
Ingen af dem har haft lyst til at kommentere Aftenpostens informationer om, at de har været til afhøring.
Ifølge mediet har politiet, udover de forurettede i sagen, haft mere end 60 personer til afhøring.
Blandt dem skal samfundsdebattør og chefredaktør på mediet Subjekt, Danby Choi, også være. Han er bekendt til Marius Borg Høiby, og senere på året er han aktuel i et tv-program med Nora Haukland.
Heller ikke han har haft lyst til at kommentere, hvorvidt han er blevet afhørt.
Sagen mod Marius Borg Høiby begyndte at rulle tilbage i august, hvor han blev anholdt og sigtet for hærværk og vold mod en kvinde.
Han erkendte efterfølgende at have brugt vold og ødelagt ting, og han forklarede, at han havde været påvirket af alkohol og kokain.
To af Marius Borg Høibys ekskærester, Juliane Snekkestad og Nora Haukland, har i tiden efter anholdelsen i august beskyldt ham for fysisk og psykisk vold – og han er blevet sigtet i den forbindelse også.
Endelig blev han i november også sigtet for voldtægt.
