Avisen Daily Mail har meldt hertuginde Meghan Markles far til FBI.

For det britiske medie har fundet børneporno i Thomas Markles opbevaringsrum, afslører de selv fredag.

Thomas Markle efterforskes allerede i øjeblikket i Filippinerne for besiddelse af store mængder overgrebsmateriale mod børn.

Men den amerikanske instruktør, der er far til hertuginde Meghan Markle af Storbritannien, er nu atter blevet meldt til politiet af Daily Mail.

Thomas Markle havde nemlig ikke fået betalt regningerne for sit opbevaringsrum i Rosarito Beach i Mexico, og derfor fik avisen altså lov til at kigge ind.

Men her fandt Daily Mails journalister altså alt fra bøger om pædofili og blade med overgrebsmateriale mod børn til fotografier af nøgne, asiatiske kvinder, lyder det.

Meghan Markles far, Thomas Markle, efterforskes allerede af politiet for besiddelse af store mængder overgrebsmateriale mod børn. Arkivfoto: Ispy/Backgrid/Ritzau Scanpix

Derfor har det britiske medie altså set sig nødsaget til at melde den Florida-boende amerikaner Thomas Markle til den amerikanske politimyndighed FBI.

Da Meghan Markle selv kommenterede pædofilianklagerne mod hendes far for få dage siden, fortalte hun også, hvordan politiet tidligere var blevet advaret mod hendes far – og at det blandt andet var derfor, hun havde taget afstand fra ham.

Selv har Thomas Markle tidligere afvist alle beskyldninger om pædofili.

'Det er noget forbandet lort. Det er bare en stribe løgne. Det er sygt. Jeg aner ikke, hvorfor Tom (hans søn, red.) forsøger at ødelægge mig med de løgne,' sagde han i et skriftligt svar til The Sun.

Det var nemlig Thomas Markles søn, Thomas Junior, der fortalte at have meldt sin far til politiet, fordi han havde fundet både fotos og videoer med børneporno i farens tidligere hjem i Filippinerne. Læs mere om det HER.