Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det er kommet på mode at uddele sportstrøjer til Kongehusets medlemmer.

Først fik dronning Margrethe en landsholdstrøje af Kasper Hjulmand.

Under søndagens Royal Run-løb var det så kronprinsesse Marys tur til at modtage en håndboldtrøje.

Da kronprinsesse Mary søndag indledte sin Royal Run-dag i Kolding med at løbe One Mile-ruten, blev hun ude på turen pludselig overrasket af håndboldspiller Mats Gordon Krog fra KIF Koldings ligahold.

Mats (tv.) med 'Mary'-trøjen.
Mats (tv.) med 'Mary'-trøjen.
Vis mere

Den 28-årige venstre fløj stod sammen med sine holdkammerater langs vejen og klappede løberne frem mod mål, og da kronprinsesse Mary løb forbi, sprang Mats Gordon Krog frem med en KIF Kolding-trøje til hende.

»Jeg var lidt nervøs. Hvad nu hvis hun ikke ville modtage den? Og hvad med sikkerhedsfolkene? Selvom vi havde snakket lidt med arrangørerne og fået grønt, lys var jeg stadig lidt nervøs,« fortæller Mats Gordon Krog i B.T.s podcast 'Helt væk'.

Han kunne dog ånde lettet op, for kronprinsesse Mary tog imod trøjen med et smil.

»Hun sagde tak, og mens vi løber, når hun at give mig et håndtryk, inden jeg lader hende løbe videre, fortæller Mats Gordon Krog, der tilføjer, at han altid godt har kunnet lide kronprinsessen.

Mats hilser på Mary.
Mats hilser på Mary.
Vis mere

»Så jeg synes bare, det var lidt sejt at møde hende,« fortæller han.

Mats Gordon Krog forklarer, at det var nogle i håndboldklubbens administration, der fik ideen at give en trøje med nummer ét og 'Mary' på ryggen til kronprinsesse Mary.

Spillerne var med på ideen og stillede samtidig op langs løberuten for at sige tak til Koldings borgere, der har støttet dem i løbet af håndboldsæsonen.

Han ved ikke, om kronprinsesse Mary har beholdt trøjen, men han tror, at klubben har været meget glad for eksponeringen.

Hør Mats Gordon Krog fortælle om episoden i seneste udgave af podcasten 'Helt væk' (cirka 31 minutter inde i udsendelsen):

Andre læser også