Marys australske veninde Amber Petty blev smidt ud ved fra firmafest i en kæmpebrandert.

Nu har Kronprinsesse Marys australske veninde, Amber Petty, igen gjort sig uheldigt bemærket i det australske.

Amber Petty deltog i en årlige firmafest på radiostationen SAFM, hvor hun er ansat som vært. Men den skandaleombruste australier måtte igen se sig overvundet af sin alkoholpromille. Efter en særdeles højrøstet adfærd blev hun og en række kollegaer smidt ud fra festen.

'Der var nogle af os, der blev lidt for højrøstede. Derfor blev vi alle bedt om at forlade stedet,' siger en kilde til den australske avis 'Aidelaide Now'.

Derefter prøvede avisens kilde igen at indtage festen for at hente en glemt håndtaske, men uden held. Ingen fra gruppen var velkomne ved den våde fest, og hun blev afvist af dørmanden.

Amber Petty indrømmede da også for nylig i en avisklumme, at hun drikker alt for meget, når hun indtager nattelivet i weekenden. Det er ikke en adfærd, der går den australske befolknings næse forbi og tankerne leder hen på reaktionen i det danske kongehus.

'Tror I ikke kronprins Frederik vil se denne artikel og begynde at spekulere på, hvilken indflydelse hun har på hans kone og børn? Der var en gang, hvor jeg beundrede Amber, men det er fortid nu!' slår en læser fast i debatsektionen under nyheden.

Marys veninde var så sent som i juni også på slap line i sit radioshow, hvor hun tog en graviditetstest for åben mikrofon. Amber Petty var ikke gravid, men testen blev byttet ud med en positiv test, hvorefter hun måtte garantere lytterne, at hun ikke havde haft sex med nogen.

Og det var jo godt at vide.