Kronprinsesse Mary kommenterede onsdag Danmarks vinderchancer inden lørdagens kamp mod Wales.

Kronprinsessen kastede royal glans over 'Creative Summit', hvor hun var med til at sætte fokus på de kreative erhverv under en netværksevent i Industriens Hus i København.

Hendes Kongelige Højhed fik blandt andet en buket blomster lavet udelukkende af LEGO-klodser.

Men B.T. fik også mulighed for at spørge Mary om Danmarks chancer i ottendedelsfinalen på lørdag.

»Store håb,« lød det fra en grinende kronprinsesse Mary i forbifarten.

Kronprinsfamilien har været yderst aktiv i støtten til det danske landshold under EM.

Kong Philippe af Belgien, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Christian og prins Felix før EM-kampen mellem Danmark og Belgien i Parken 17. juni 2021.
Kong Philippe af Belgien, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Christian og prins Felix før EM-kampen mellem Danmark og Belgien i Parken 17. juni 2021. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Men når Danmark spiller mod Wales på lørdag, så bliver det altså uden kronprinsfamilien på tribunen i Holland.

Kongehusets kommunikationsafdeling bekræfter over for B.T., at kronprinsfamilien følger kampen hjemme i Danmark.

De kongelige har været repræsenteret til samtlige af Danmarks kampe, og Kronprinsessen overværede da også selv den rystende kamp mellem Danmark og Finland, hvor Christian Eriksen kollapsede.

Marys chokerede ansigt gik hele verden rundt i de uhyggelige minutter, hvor ingen vidste, om Eriksen ville leve eller dø.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ved ulykken med Christian Eriksen under EM-landskampen mellem Danmark og Finland.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ved ulykken med Christian Eriksen under EM-landskampen mellem Danmark og Finland. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Senest var både kronprins Frederik, prins Christian og prinsesse Isabella til stede under kampen mellem Danmark og Rusland. Det var dog prinsesse Isabella, der stjal rampelyset, da hun lod sig fotografere med Anders Hemmingsen i VIP-området i Parken.

Prinsesse Isabella var i byen med en veninde.

»Jeg spørger, om hun ikke vil høre prinsesse Isabella, om hun vil få taget et billede med mig. 'Jeg hedder Anders Hemmingsen, hvis det skulle være nogen hjælp',« sagde Anders Hemmingsen efterfølgende til B.T.