Lyt til artiklen

Kronprinsesse Mary sender hvert år flere hundrede julekort, og det er altid med julemærker på, også når det drejer sig om den elektrokiske post.

Mary gav sig god tid til at tale med otte piger fra julemærkehjemmet, Kildemose, da hun i dag som protektor for Julemærkefonden var med til at lancere årets nye julemærke, et moderne grafisk stjernebillede lavet af kunstneren Thomas Schrøder. Et julemærke som fik kronprinsesseros.

- Det er meget flot og moderne, og jeg håber der bliver solgt mange af dem, sagde kronprinsessen, da B.T. spurgte Mary, hvad hun synes om årets julemærke.

Præsentationen foregik i Grøften i Tivoli. For de otte piger, der kom til at tale med kronprinsessen, var det næsten som et eventyr. Pigerne fik da også spurgt til både prins Christian og lille Isabella, og ville vide hvor de var. - De sover, svarede Mary.

Der blev også talt om , at der forinden havde været gættet lidt på, at Mary og Frederik ville være på årets julemærke. - Det kunne da også godt have været, sagde Mary med et stort smil. Hun sørgede for at tale med hver enkelt af pigerne.

Mary havde ny hofdame med på job
For første gang havde kronprinsessen også sin ny hofdame, 35-årige Tanja Doky med.

- Jeg er glad for jobbet . Det er dejligt, siger den ny hofdame til B.T.

De har kendt hinanden i lang tid. Tanja er gift med en af kronprins Frederiks gode venner jazzbassisten Chris Minh Doky. Ligesom Mary er Tanja mor til to, Frida Anh, 4 år og Milo Tai, 3 år.

Caroline Heering er fortsat er hofdame, men også samtidig Marys privatsekretær.