Kronprinsesse Mary havde et tæt forhold til sin mor. Det fortæller hun om i et interview med det australske magasin Australian Women's Weekly.

- Mor lærte mig bestemt at være selvstændig og at stole på mig selv. Og tro migselv og gøre hvad du vil. Hvis du går efter det, kan du opnå det, siger hun ifølge engelske Daily Mail til det australske magasin.

Kronprinsesse Mary er på forsiden af november-udgaven af det australske magasin, hvor hun sidder sammen med sine to døtre prinsesserne Isabella og Josephine.

I bladet fortæller hun om sit tætte forhold til sin mor, som hun mistede meget tidligt. Da Mary var 25 år, døde hendes mor, Henrietta Clark Donaldson, efter en hjerteoperation. Men moderen betyder stadig meget for den kommende danske dronning.

- Jeg ville elske at have haft mere tid med min mor. Hun er en del af mig, siger Mary ifølge Daily Mail til Australian Women's Weekly.

Mary har igennem sine protektioner støttet kvinders rettigheder i flere forskellige organisationer. Nu er hun selv mor til fire, og til Australian Women's Weekly fortæller hun om moderrollen.

- Det handler om at give dem et sikkert og rart miljø, hvor de kan udvikle sig og vokse, og hvor vi kan være sammen som en familie, siger hun ifølge Daily Mail til det australske magasin.