Lige siden kronprinsesse Mary trådte ind på den royale scene, har hun begejstret modeeksperter i store dele af den vestlige verden.

Hun er Mary igen og igen blevet placeret i toppen af lister over at være blandt de bedst klædte eller de smukkeste kvinder i verden.

Og nu har Mary gjort det igen. I en engelsk afstemning i magasinet Hello har læserne stemt hende ind på en tredjeplads, som den mest elegante kvinde i verden.

På førstepladsen ligger Angelina Jolie og på andenpladsen har englænderne stemt deres egen hertuginde Kate ind.

Selv om nogle måske vil indvende, at en tredjeplads på listen ikke er noget særligt, så glimrer den danske kronprinsesse ved at være den eneste danske kvinde på listen.

Lige som hun har slået store, internationale navne som skuespillerinderne Anne Hathaway, Selma Hayek, Kate Beckinsale og Catherine Zeta-Jones.

I samme magasin bliver Mary også rost til skyerne for den orange gallakjole, hun bar ved dronningens nytårskur den 1. januar. Det var den selvsamme kjole, som den amerikanske avis Huffington Post, kritiserede for at være et levn fra 80'erne.

'Men kronprinsesse Mary af Danmark - en af Europas mest stilfulde prinsesser - dukkede op i en detaljerig orange kjole med et ekstra lag af orange stof viklet rundt om taljen. Vi ved ikke, om det var satin eller taft, men det var i den grad... blankt, skrev avisens moderedaktør, Ellie Krupnick', blandt andet.

Konklusionen må være, at englænderne og amerikanernes tøj-smag er vidt forskellig.