Kronprinsesse Mary havde traditionen tro taget nogle af sine børn med, da hun søndag formiddag var til Hubertusjagt i Dyrehaven.

Og det var nogle gode hjælpere, hun havde medbragt. For både prins Christian og prinsesse Josephine stjal rampelyset, da de uden slinger hjalp deres mor.

De kongelige børn, der var de eneste af de fire søskende, der havde valgt at tage med deres mor i Dyrehaven, var flittige til at hjælpe deres mor ved præmieoverrækkelsen.

Kronprinsesse Mary har overtaget præmieoverrækkelsen efter prins Henrik.

Prinsesse Joasephine gav selv ponyvinderen æresdækken på.
Prinsesse Joasephine gav selv ponyvinderen æresdækken på.
Vis mere

Især prinsesse Josephine smeltede mange hjerter, da den lille prinsesse selv havde fået lov at give vinderen af ponyfeltet æresdækken på.

Prinsessen skridtede resolut selv ned foran fotograferne med dækkenet i hånden, og selv om ponyen lige var det største, så fik hun kæmpet dækkenet på – kun med lidt hjælp fra en af dem, der stod for jagten.

Kronprinsesse Mary kom efterfølgende hen og hjalp sin datter med at overrække vinderen en præmie, og efterfølgende stillede prinsesse Josephine velvilligt op med sin mor til fotografering. .

Også prins Christian var veloplagt og hjalp gerne ved både uddeling af præmier og ved at stille op til billeder med vinderne. Både han og Josephine uddelte på skift præmier til vinderne af hestefeltet.

Mary og de to børn fulgte godt med i jagten.
Mary og de to børn fulgte godt med i jagten.
Vis mere

Da kronprinsesse Mary efterfølgende gik ned foran Erimitageslottet for at give vinderhesten dækken på, kom prins Christian glad hen ved siden af sin mor og stillede op til foto.

Og det lød da også, som om at prinsen havde haft en god dag:

»Det var en spændende oplevelse,« fortalte han, da han havde sat sig op i den karet, der skulle fragte det kongelige trekløver ud af Dyrehaven.

Kronprins Frederik, der ellers ofte har været ved Marys side ved overrækkelsen af præmien til vinderen af jagten, var søndag ikke til stede.

Jagtrytterne red flere gange forbi Erimitageslottet.
Jagtrytterne red flere gange forbi Erimitageslottet. Foto: Silla Bakalus
Vis mere

Ifølge Kongehuset kalender havde han ikke andre officielle pligter, sa det vides ikke, hvorfor kronprinsen havde valgt at skippe jagten.

Både han og kronprinsessen var dog i Odense til sen lørdag aften, hvor de uddelte kronprinsparrets priser, så måske kronprins Frederik var lidt træt.

Det vides heller ikke, hvorfor den hesteglade prinsesse Isabella eller den yngre prins Vincent ikke var med.

Årets Hubertusjagt, der som altid foregik første søndag i november, forløb uden megen dramatik.

Sådan så vinderne ud, der fik overrakt præmier ved Erimitageslottet.
Sådan så vinderne ud, der fik overrakt præmier ved Erimitageslottet.
Vis mere

Selv om nogle få ryttere faldt af deres heste, så var der ingen meldinger om alvorlig tilskadekomst.

Heller ikke ved publikumsmagneten ’Magasindammen’ skete der noget dramatisk, idet ingen ryttere faldt i vandet.

Kronprinsesse Mary og de to kongelige børn var dog flinke til at træde ud på balkonen og klappe hver gang, at feltet red forbi, hvilket skete 3-4 gange.

Vinderen af årets Hubertusjagt for heste blev Signe Kongsbro på hesten Kashmir, mens Caroline Nielsen på Anbally Girl vandt ponyfeltet.

Prins Christian hjalp Mary med at uddele præmier til vinderen af hestefeltet.
Prins Christian hjalp Mary med at uddele præmier til vinderen af hestefeltet.
Vis mere

Hubertusjagten er en over 100 år gammel tradition, der har udviklet sig til en naturoplevelse for ganske mange.

Op mod 40.000 tilskuer anslåes der at være hvert år.

Hubertusjagten er også samtidig en afslutning på årets jagter for områdets jagtryttere.

Du kan læse eller genlæse vores liveblog fra Hubertusjagten herunder: