Der er atter problemer i det norske kongehus.

Prinsesse Märtha Louises kæreste, den kontroversielle shaman Durek Verrett har mistet sin TikTok-konto. Den er simpelt hen blevet utilgængelig.

Det skriver norske VG.

Selvom kontoen med over 236.000 følgere ikke er tilgængelig, er den stadig aktiv.

Lørdag lagde han ellers en video op af et stykke musik, han havde lavet, og antydede, at han var ved at starte sin musiske karriere.

Durek Verretts Instagram-konto er fortsat åben, og her modtager han en masse støttebeskeder, efter han fortalte om alle de hadbeskeder, han modtager.

50-årige prinsesse Märtha Louise og 47-årige Durek Verretts blev i sommer forlovet, hvilket fik den norske konge til at lukke op om de stridigheder, der var forbundet med Durek Verretts shamanisme, som han mente, at familien skulle løse internt.

Til det fortalte Durek Verrett, at han satte sin lid til den norske konge.