Selvom Marius Borg Høiby, søn af den norske kronprinsesse Mette-Marit, to gange har fået afslag, når det gælder fodlænke, prøver han fredag eftermiddag kræfter med sagen et tredje sted, nemlig højesteret.

Det bekræfter hans forsvarsadvokat René Ibsen til norske VG.

I øjeblikket sidder 29-årige Marius Borg Høiby ellers varetægtsfængslet i Oslo.

Men i stedet ønsker at han gennemføre varetægtsfængslingen i det royale residens Skaugum med fodlænke, skriver mediet.

Det er på trods af, at han både i den norske landsret og byret har fået afvist en lignende anmodning.

Men nu anker han altså sagen og prøver den i højesteret. 

Marius Borg Høiby er sigtet for hele 40 lovovertrædelser.

Det dækker blandt andet over fire voldtægter, groft overfald mod ekskæresten, omtalt som 'Frogner-kvinden', og mishandling i nære relationer med en anden tidligere partner, influenceren Nora Haukland.

Han nægter sig skyldig i alle anklager om voldtægt og misbrug i nære forhold, men indrømmer nogle af omstændighederne i sagen med Frogner-kvinden.

Der vil falde dom i sagen mandag morgen 15. juni.