Det har været et presset år for dele af den norske kongefamilie, der har haft Marius Borg Høiby's retssag hængende i luften.
Det startede egentlig allerede tilbage i 2024, hvor han for første gang kom i politiets søgelys.

Men siden er flere og flere anklager kommet frem mod den norske kronprinsesse Mette Marit's ældste søn – og nu reagerer hun.
Det sker i forbindelse med programmet 'Året med kongefamilien 2025', der sendes på den norske tv-kanal NRK.
Her fortæller Mette Marit, at det har været krævende at blive anklaget for så alvorlige ting, som hun mener, at hun ikke har gjort.
Der er blandt andet blevet rettet kritik mod hendes håndtering og involvering i sagen.

»Det, jeg måske er mest ked af, er at blive kritiseret for, hvordan vi har håndteret det som forældre. At vi ikke har taget det alvorligt. Det synes jeg er svært,« tilføjer hun i programmet uden at konkretisere, hvilke beskyldninger hun svarer på.
Hun fortæller videre, at hun ikke ønsker at gå mere ind i sagen, før den er blevet behandlet i retssystemet.
Marius Borg Høibys retssag starter den 3. februar, hvor der er afsat syv uger.
Han er tiltalt for i alt 32 tilfælde. Tiltalen dækker blandt andet over fire voldtægter, voldshandlinger, hærværk og dødstrusler.

