Endnu flere lydoptagelser mellem politiet og kronprinsesse Mette-Marits søn er blevet udgivet af det norske Se og Hør.

I det nyeste klip fortæller Marius Borg Høiby til de to betjente, som han mødtes med i deres bil i 2023, at hans forældre er bekendt med den omgangskreds, som politiet spørger ham ud til.

Det er nemlig ifølge Oslos' politi kriminelle, der er en del af Marius Borg Høibys venner, som han ofte er observeret med.

I samtalen kan man dog høre, at det ikke er noget, der påvirker Høiby. 

»Min omgangskreds har været den samme de sidste ti år, og sådan er det bare. Mine forældre ved det, og det gør mine venner også, det kan jeg ikke gøre noget ved,« lyder det. 

Kronprinsessens søn gør det også klart, at hans venner laver 'deres ting', og at han aldrig er blevet blandet ind i noget. 

Til det svarer politiet, at de heller ikke tager samtalen med ham for at 'psykoanalysere ham'. 

Se og Hør har kontaktet det norske kongehus for en kommentar til, om kronprinsparret vidste, at Marius Borg Høiby omgik kriminelle. 

De har ikke svaret henvendelsen. 

Oslos politis enhedsleder, Frode Larsen, har allerede bekræftet over for flere norske medier, at samtalen skam er fundet sted, uden han vil fortælle præcist, hvad den handler om. 

»Politiet kontaktede ham på telefon for at aftale et møde med ham, og det var han villig til.«

Han fortæller til VG, at den slags samtaler er meget normale, og ifølge ham har der ikke været tale om særbehandling. 

»Nej. Vi får ofte information fra folk og andre, vi snakker med, eller også observerer vi ting selv. I dette tilfælde observerede vi, at han var i et kriminelt miljø, hvor der er flere, som vi kender, som er kriminelle. Derfor ønskede vi at tale med ham om det.«

Kronprinsparret er i disse dage rundt i Norge, men de vil ikke svare på spørgsmål om Marius Borg Høiby.

De har dog sagt til pressen, at de godt forstår kritikken, men at de venter med at udtale sig, fordi der stadig er meget uafklaret og et hensyn til de involverede at skulle tage. 

Kongehuset bag kulissen

Dagens episode er sponseret af Hello Fresh - lækre måltider leveret til døren. Gå ind på HelloFresh.dk/kongehuset og brug koden KONGEHUSET. Den giver op til 1.199 kr. rabat på de fem første måltidskasser samt fri fragt på din første måltidskasse. Skandalen står i kø i det norske kongehus. Værst er sagen om Marius Borg Høibys sigtelse for vold mod sin kæreste, der har rystet Norge. Flere ekskærester melder sig nu i koret af kvinder, der fortæller, at han har tæsket dem og raseret deres lejligheder. Men hvad er op og ned i sagen, og hvordan kan den påvirke Marius Borg Høiby, det norske kongehus og ikke mindst kronprinsesse Mette-Marit, der selv har haft en blakket fortid, men som har kæmpet for anerkendelse i Norge? Og kan det danske kongehus - herunder kronprins Christian - lære noget af sagen? Vært(er): Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter Gæst: Jakob Steen Olsen, kongehuskommentator på Berlingske Gæst: Anna Thygesen, kommunikationsekspert Producer: Teis Programansvarlig:Laura Hellensberg Abildgaard Vil du have flere royale nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet ‘Kongehuset bag kulissen’ fra Silla Bakalus, så får du hver uge de vigtigste royale nyheder.