Marius Borg Høiby udtaler sig nu for første gang efter sin voldssigtelse.

Det gør han til NRK.

»Sidste weekend skete der noget, som aldrig burde være sket. Jeg begik legemsbeskadigelse og ødelagde genstande i en lejlighed i beruselse af alkohol og kokain efter et skænderi,« skriver han til norske NRK gennem sin forsvarer Øyvind Bratlien.

Til det norske medie oplyser han også, at han i længere tid har kæmpet med psykiske lidelser og et stofmisbrug, men at det ikke undskylder hans handlinger.

I samme skriftlige svar fortæller Marius Borg Høiby også, at den kvinde, han udøvede vold overfor, er hans kæreste.

»For mig er det vigtigste at sige undskyld til min kæreste. Hun fortjente hverken det, der skete den nat, eller det ekstreme pres fra både norsk og udenlandsk presse bagefter. At blive forfulgt af fotografer og journalister på et tidspunkt som dette ved jeg, har været svært være i,« siger han.

Samtidig undskylder Marius Borg Høiby også overfor sin familie.

Marius Borg Høiby er søn af den norske kronprinsesse Mette-Marit, men selv om den 27-årige Marius Borg Høyby er søn af kronprinsessen, er han ikke en del af det officielle kongehus i Norge.

Det skyldes, at Mette-Marit fik ham, før hun mødte kronprins Haakon.

Kronprinsesse Mette-Marit har efter episoden været i kontakt med Mariius Borg Høibys kæreste. Det har det norske kongehus bekræftet over for mediet VG.

Kongehuset vil dog ikke oplyse, hvornår samtalen har fundet sted, eller hvad de to har talt om.

- Vi ønsker ikke at gå i detaljer, da det er privat, lyder det i en skriftlig kommentar fra kongehuset til VG.

Kronprins Haakon blev onsdag spurgt ind til sagen. Det skete, mens han var på besøg hos de norske atleter under OL i Paris.

- Det er en alvorlig sag, når politiet er involveret. Samtidig er det ikke rigtigt for mig at gå ind i sagen nu, sagde han ifølge nyhedsbureauet NTB.

Vil du høre flere royale nyheder, så lyt til 'Kongehuset bag kulissen'. I seneste udgave bliver der sat fokus på Kongeparrets sommerferie og det faktum, at Kronprins Christian både var student og regent.

Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder.

Kongehuset bag kulissen

Dagens episode er sponseret af Hello Fresh - lækre måltider leveret til døren. Gå ind på HelloFresh.dk/kongehuset og brug koden KONGEHUSET. Den giver op til 1.199 kr. rabat på de fem første måltidskasser samt fri fragt på din første måltidskasse.  Kong Frederik og dronning Mary har haft travlt i sommerferien - både med arbejde og med at holde ferie.  Og det vakte både opsigt, jubel og en smule hævede røster - især, da et par billeder af dronning Mary i bikini pludselig dukkede op i de britiske medier.  Men hvad betyder det egentlig for danskerne, at kongeparret tager til både Gråsten og OL? Og hvorfor havde de ikke børnene med ved OL? Det taler vi om i denne uges udgave af 'Kongehuset bag Kulissen', hvor vi også ser lidt nærmere på, hvor prins Joachim har holdt ferie, og hvordan kronprins Christian klarede at passe butikken derhjemme.  Vært: Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter   Gæst: Anna Thygesen, kommunikationsekspert Gæst: Emma Paaske, historiker  Producer: Kasper Riising.  Programansvarlig:Laura Hellensberg Abildgaard Vil du have flere royale nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet ‘Kongehuset bag kulissen’ fra Silla Bakalus, så får du hver uge de vigtigste royale nyheder.