Marius Borg Høiby anklaget for scootertyveri: Tilhørte norsk tv-profil
Kronprinsesse Mette-Marits søn fra et tidligere forhold, Marius Borg Høiby, har en stribe af sigtelser imod sig. Vegard Wivestad Grott/EPA/Ritzau Scanpix
Kvinden har ifølge mediet været vært på flere NRK-programmer og er aktuel i et program på norsk TV 2 dette efterår.
Politiet har bekræftet, at Høiby også efterforskes for tyveriet. Scooteren blev efterlyst tre dage før, Marius Borg Høiby overfaldt sin ekskæreste i en lejlighed.
Scooteren blev afregistreret 6. august, og dagen efter blev anmeldelsen registreret hos Oslos Politi.
Tv-profilen har afvist at kommentere sagen overfor Nettavisen, men ifølge mediets kilder har der været en venskabelig relation mellem kvinden og Marius Borg Høiby.
Øyvind Bratlien, Maris Borg Høibys advokat, vil ikke kommentere på anmeldelsen om tyveri af scooteren.
»Som Høibys forsvarer er det ikke muligt eller hensigtsmæssigt for mig at kommentere eventuelle nye påstande eller oplysninger i medierne. Vi vil tidligst kommentere yderligere, når politiet tager de nye formelle skridt i sagen, men ikke før Høiby er blevet afhørt af politiet,« skrev han til mediet.
Kort efter sin anholdelse bekræftede Mette Marits søn at have begået legemsbeskadigelse samt at have ødelagt flere genstande i en lejlighed. Han forklarede, at det var sket i en rus af alkohol og kokain.
Hør alle detaljerne om skandalesagen mod Marius Borg Høiby, samt hvad eksperterne mener, at kronprins Christian bør gøre for ikke at få et image som ‘partyprins’.
Dagens episode er sponseret af Hello Fresh - lækre måltider leveret til døren. Gå ind på HelloFresh.dk/kongehuset og brug koden KONGEHUSET. Den giver op til 1.199 kr. rabat på de fem første måltidskasser samt fri fragt på din første måltidskasse.
Skandalen står i kø i det norske kongehus.
Værst er sagen om Marius Borg Høibys sigtelse for vold mod sin kæreste, der har rystet Norge.
Flere ekskærester melder sig nu i koret af kvinder, der fortæller, at han har tæsket dem og raseret deres lejligheder.
Men hvad er op og ned i sagen, og hvordan kan den påvirke Marius Borg Høiby, det norske kongehus og ikke mindst kronprinsesse Mette-Marit, der selv har haft en blakket fortid, men som har kæmpet for anerkendelse i Norge?
Og kan det danske kongehus - herunder kronprins Christian - lære noget af sagen?
Vært(er): Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter
Gæst: Jakob Steen Olsen, kongehuskommentator på Berlingske
Gæst: Anna Thygesen, kommunikationsekspert
Producer: Teis
Programansvarlig:Laura Hellensberg Abildgaard
Vil du have flere royale nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet ‘Kongehuset bag kulissen’ fra Silla Bakalus, så får du hver uge de vigtigste royale nyheder.