Marius' advokater melder ud efter dom: 'Han er desperat'
Marius Borg Høiby har to uger til at beslutte, om han vil anke mandagens fængselsdom.

Marius Borg Høiby har to uger til at beslutte, om han vil anke mandagens fængselsdom.

Marius Borg Høiby er desperat efter at se sin syge mor.
Sådan lyder det mandag formiddag efter retten i Oslo har idømt kronprinsesse Mette-Marits søn fire års fængsel for blandt andet mishandling af en ekskærester samt to voldtægter.
Marius Borg Høiby sad fortsat fængslet under domsafsigelsen og var i retten repræsenteret af sine advokater, Ellen Holager Andenæs og Petar Sekulic.
Efter afgørelsen fortalte de den fremmødte presse, at de nu vil gennemgå dommen nøje og overveje, hvorvidt den skal ankes - det har de ifølge det norske medie VG to uger til.
Ude foran retten fortalte de pressen, at de endnu ikke havde talt med Marius Borg Høiby, men at de var på over til ham i fængslet.
De har begæret ham løsladt, blandt andet med den begrundelse, at hans mor, kronprinsesse Mette-Marit, er alvorligt syg.
»Vi mener, det et vigtigt at benytte denne mulighed til at få ham løsladt. Han er desperat efter at være sammen med sin mor,« forklarede Ellen Andenæs til VG
Hun tilføjede ifølge TV 2 Norge.
»Det er meget, meget vigtigt for ham, og den situation hans familie befinder sig i, at han får lov til at være sammen med sin familie.«
Det er endnu uvist, om han bliver løsladt eller ej. SAenere vil rettens beslutning blive offentliggjort elektronisk.
Erik Stephansen, der er politisk kommentator ved det norske medie Nettavisen, mener, at det er sandsynligt, at man vil fraråde Marius Borg Høiby at anke dommen.
»For han risikerer, at den bliver skærpet, og han må også tage det voldsomme mediefokus i betragtning, og ønsker man at tage endnu en runde som det, vi har set? siger han til mediet.
Det norske kongehus har endnu ikke villet kommentere mandagens dom.
I en mail til NRK skriverdet norske kongehus:
»Sagen er behandlet af domstolen, og Kongehuset har ingen kommentar til udfaldet.«