Vi har ladet det flagre i alt for lang tid, fordi vi er tolerante, mener Dronningen.

I disse år udfordres vi af islam. Både globalt og lokalt. Det er en udfordring, vi er nødt til at tage alvorligt. Vi har ganske givet ladet det flagre i for lang tid. Fordi vi er tolerante og temmelig dovne.«

Sådan lyder udmeldingen fra dronning Margrethe i den nye bog, når det gælder islam, og hun mener, at det er klogt, at der stilles nogle krav om sproget.

Vi må løbe risiko
Margrethe mener også, at må vise et modspil. Om det siger hun til Annelise Bistrup blandt andet:

»Man må engang imellem løbe den risiko at få en mindre flatterende etiket hæftet på sig.

For der er visse ting, man ikke skal være tolerant overfor. Vi danskere har altid troet, at vi var automatisk tolerante.

Det er meget nemt at sige »Uha« om andre menneskers reaktion, når man aldrig selv har været ude i problemet.

Men vi må ikke lade os kyse af det, som er skræmmende.«

Margrethe er ikke blind for, at der kan være noget betagende ved mennesker, der i den grad overgiver sig til en tro.

»Men der er også noget skræmmende ved en sådan totalitet, som også er en side af islam.

Vi skal ikke nøjes med at leve ved siden af hinanden.

Vi skulle gerne leve sammen,« siger Margrethe.

cath@bt.dk

Andre læser også