Det var en smilende, fattet men fåmælt dronning Margrethe, der tirsdag eftermiddag mødte op på Nationalmuseet.

Her skulle Dronningen afsløre et helt nyt portrætmaleri af sig selv, som museet har foræret majestæten i anledning af hendes 75 års fødselsdag  på torsdag.

Men selv om Margrethe lyttede interesseret til talerne i forbindelse med afsløringen, og hendes mine ikke afslørede andet,  er det nærliggende at tro, hendes tanker også gik til den sengeliggende Prinsgemal på Fredensborg.

Alligevel var hun ikke interesseret i at dele sin bekymring for Henrik med resten af landet, som tilfældet var mandag til pressemødet.

Der lagde Margrethe nemlig ikke skjul på, at hun var oprigtig bekymret for sin mand og gav udtryk for, at han har det rigtig skidt. Og at en influenza ikke er noget, man lige slipper af med.

Det var en smilende, fattet men tavs dronning Margrethe, som ikke ønskede at kommentere sin mands sygdom, der forlod Nationalmuseet tidligere i eftermiddag. 
Det var en smilende, fattet men tavs dronning Margrethe, som ikke ønskede at kommentere sin mands sygdom, der forlod Nationalmuseet tidligere i eftermiddag.  Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Men tirsdag ønskede majestæten ikke at kommentere sin mands sygdom, som har fået ham til at melde afbud til de to store fester, karetturen gennem København og den traditionsrige balkonscene på Amalienborg Slot.

For efter præstentationen af portættet forlod Dronningen nemlig Nationalmuseet uden at yderligere kommentarer.

Måske hastede hun i stedet hjem til Fredensborg for at pleje Henrik.

Her ligger han som bekendt syg og åbenbart af en så alvorlig form for influenza, at Prinsgemalen allerede tirsdag morgen indså, at han ikke var i stand til at være ved sin hustrus side, når hun bliver fejret onsdag og torsdag aften.

Onsdag aften er det nemlig det officielle Danmark, der fejrer Dronningen med en stor gallafest på Christiansborg Slot. Mens det helt store brag af en fødselsdagsfest løber af stablen torsdag aften på selve fødselsdagen på Fredensborg Slot.

Her har flere kongelige fra henholdsvis Sverige, Norge og Holland meldt deres ankomst. Og det forventes også, at Dronningens søstre, deres mænd samt børn og svigerbørn også deltager i fejringen af den runde dag.

Men selv om dronning Margrethe er åbenlyst bekymret for sin aldrende gemal, kunne hun ikke skjule sin glæde over det nye portræt.

Det er også meget vellignende og ikke mindst særegent malet med tableauer i forskellige størrelser, der viser en dronning med visdom og ro i blikket om givet af arkæologiske symboler for danefæ.

På det nye portræt sidder Dronningen foran et slags maleri, der viser oversigtsplanen over Jellinge og ikke mindst, for vores arkæologisk intresserede majestæt, symboler over de vigtiste arkæologiske fund herhjemme.

Blandt andet er Jellingebægret afbilledet. Og dronning Margrethe har smykker på, der er symboler for 'Fyrkat' og 'Trelleborg' og 'Aggersborg'.

Det unikke og i øvrigt meget vellignende portræt er malet af Lars Physant. Og det var sammen med ham, at en meget glad og begestret dronning afslørede Nationalmuseets gave.