De giftede sig af kærlighed. Men med årene har pligten fyldt mere og mere for såvel dronning Margrethe som prinsesse Benedikte, og den er gået forud for alt.
Når prinsesse Benedikte på tirsdag med sorg i hjertet tager endelig afsked med sin ægtemand gennem 49 år, er det ikke bare årtiers kærlighed, der stedes til hvile i Evangelische Stadtkirche Bad Berleburg.
Begravelsen af 82-årige prins Richard - som pludseligt og uventet døde i mandags på slottet Berleburg - markerer også slutningen på en række svære år for den danske prinsesse, som i hvert fald for en tid har delt skæbne med storesøster, dronning Margrethe. Nemlig at måtte bære pligtens tunge åg alene.
For Dronningen har det stået på gennem især det seneste år, hvor prins Henrik officielt har været på pension. For Prinsesse Benedikte gennem en stor del af ægteskabet. Et pligtens åg, der var helt synligt i april sidste år, hvor søstrene i ensom majestæt deltog i svenske kong Carl Gustafs 70 års fødselsdag.
Ifølge journalist Anna Johannesen, som i flere årtier fulgte Kongehuset for Billed-Bladet, er byrden dog væsentlig tungere for Dronningen, end den har været for prinsesse Benedikte.
»Jeg tror, at det er sværere for hende at vænne sig til at skulle tingene alene. Sværere end det har været for Benedikte og Richard. Men fælles for både Margrethe og Benedikte er, at de er utrolig pligtopfyldende. Og Benedikte svigter hverken hestene eller spejderbevægelsen eller nogle af sine øvrige protektioner. Pligten går forud for alt. På det område ligner hun Dronningen. Man passer sine ting,« siger Anna Johannesen.
Ifølge flere kilder, som BT har talt med, var det således sigende for forholdet mellem prins Richard og prinsesse Benedikte, at hun slet ikke var hjemme på slottet Berleburg, da hendes mand døde. Hun var i Herning. Til Dansk Varmblods Hingstekåring. En af de ialt 30 protektioner som prinsessen har påtaget sig i Danmark.
Som flere kilder, BT har talt med, påpeger, et eksempel på, at pligten i det danske kongehus kommer før kærligheden. Og at det er magtpåliggende for søstrene, at den prioritering er intakt. For det er den, de er flasket op med.
Det var i 1966, at amorinerne gik i selvsving under et bryllup i det nederlandske kongehus. Prinsesse Benedikte forelskede sig hovedkuls den ti år ældre Richard fra fyrstehuset Sayn-Wittgenstein-Berleburg. Og to år senere var det dem selv, der inviterede til bryllup.
Fyrstetitlen var dog forlængst røget i forbindelse med monarkiets afskaffelse i Tyskland. Dermed giftede den unge Benedikte sig under sin stand. Men af kærlighed.
Nogenlunde samtidig havde hendes fire år ældre søster Margrethe også oplevet kærligheden for første gang i skikkelse af en fransk charmør og diplomat.
Henri Marie Jean André, stod der på dåbsattesten, greve i huset Monpezat.
Selvom man dermed er højadelig, er der immervæk nogle trin op ad rangstigen til at kunne kalde sig kongelig ligesom hans tilkommende. Men unge og forelskede var de.
Har man set Netflix-serien ‘The Crown’ om engelske dronning Elizabeths tidlige regeringstid og ikke mindst hendes ægteskab med prins Philip, er det svært ikke at trække paralleller til især dronning Margrethe og prins Henrik og deres rollefordeling.
Men mens prins Henrik fandt sig i den og accepterede den et langt stykke ind i ægteskabet, lagde den tyske prins Richard aldrig skjul på, at han til enhver tid foretrak gummistøvlerne og oilskinsjakken på de hjemlige marker frem for lakskoene og gallauniformen på de europæiske slottes bonede gulve.
Eller som kongehusekspert og forfatter til bl.a. bogen ‘Tre søstre’, Jon Bloch Skipper, udtrykker det:
»Benedikte har helt fra starten af sit ægteskab stået med et ben i hver lejr, med en tilknytning til Danmark og mange officielle opgaver. Så prins Richard tog Benedikte ikke på grund af men på trods af alt det, der fulgte med. Det har han aldrig ønsket at være en del af,« siger Jon Bloch Skipper.
Han mener dog - kærlighed eller ej - at såvel prins Henrik som prins Richard har svigtet den uskrevne kontrakt med nationen ved at vælge at gå deres egne veje.
»Som kongelig har man unikke privilegier. Men med dem følger unikke pligter. Det er kontrakten. At man ofrer sig på nationens alter. For at være kongelig er ikke et job. Det er et liv, en skæbne man tager på sig.Man har en pligt overfor nationen og fællesskabet, som deres ægtefæller også er nødt til at tage på sig i et eller andet omfang.«
»Som kongelig har man unikke privilegier. Men med dem følger unikke pligter. Det er kontrakten. At man ofrer sig på nationens alter. For at være kongelig er ikke et job. Det er et liv, en skæbne man tager på sig. Man har en pligt overfor nationen og fællesskabet, som deres ægtefæller også er nødt til at tage på sig i et eller andet omfang.«
At ’nationens alter’ for dronning Margrethe altid er kommet før kærligheden, har hun aldrig lagt skjul på.
Da Jon Bloch Skipper således interviewede hende til sin bog ’Tre søstre’, sagde hun da også uden den mindste slinger i valsen, at havde hendes forældre modsat sig giftemålet med prins Henrik, havde valget stået mellem fædrelandet og kærligheden, var fædrelandet dét, hun havde valgt.
»Det sagde hun ligeud. ’Den jeg er, kan jeg jo ikke vælge fra’. Og enhver der ved, hvor meget Dronningen holder af Henri, ved, at det ikke havde været noget let offer.«
Hun fik sin Henri. Men uden komplikationer har det ikke været.
For prins Henrik startede det rebelske oprør tilbage i 2002, hvor han i et stort interview med BT luftede frustrationen over at være ‘et ligegyldigt vedhæng’.
Det kan ikke udelukkes, at ved netop offentligt at udstille sin kone, fik det helt særlige bånd der var mellem prins Henrik og prins Richard muligvis næring.
I hvert fald udtalte prins Richard sig altid utrolig bramfrit i interviews, og lagde på ingen måde fingrene imellem, da han fortalte om den kræftsygdom, han over et par år måtte kæmpe sig gennem. Uden synderlig opbakning fra sin kone.
Hun er ikke sød ved mig,” sagde han lige ud i interviewet med Se og Hør, og kaldte parret for ‘nat og dag’.
»Af og til undrer det mig, at vi har fået børn.«
Det særlige bånd til prins Henrik viste sig da netop også under det lange kræftforløb, hvor Henrik var den eneste, der besøgte ham.
Mens prins Richard altså den gang kunne regne med prins Henrik, har hverken nationen eller dronning Margrethe siden 2002 for alvor kunnet regne med den ellers folkelige pris. Og for lidt over et år siden smed Dronningen så bomben i sin nytårstale. At hendes mand nu gik på pension. Og gik sine egne veje.
Siden har de to søstre for alvor stået med et fælles dilemma.
»Men det er ikke mit indtryk, at det er en problemstilling, som de har drøftet internt,« siger Jon Bloch Skipper.
Både han og Anna Johannesen er dog overbeviste om, at det for prinsesse Benedikte har været et problem, hun forlængst havde affundet sig med.
»Hun har altid stået med de danske pligter selv.«
Sådan tegner fremtiden sig også for den kun 72-årige enke, som på tirsdag sammen med de tre børn, prinsesserne Nathalie og Alexandra samt prins Gustav tager afsked med en mand og en far. Med prins Richard.
Blandt gæsterne, som deltager i ceremonien, finder man hans danske ven, prins Henrik, som for en sjælden gangs skyld deltager sammen med Dronningen og den øvrige kongefamilie.
