Med danskernes massive støtte i ryggen bliver dronning Margrethe i disse dage hyldet for sine 40 år på tronen i Danmark. 40 år er gået, siden tronfølgeren, tynget af sorg over sin fars død, stod på balkonen på Christiansborg Slot for at blive udråbt til landets nye regent.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Tronfølgeren var aldrig i tvivl om, hvad der var hendes skæbne i livet: At hun en dag skulle indtage rollen som Danmarks statsoverhoved efter sin far. Opgaven har givet virket både overvældende og skræmmende for den unge kvinde på balkonen, og når historien om de fire forløbne årtier skrives, er det også tydeligt, at Margrethe har gennemgået en forvandling fra sky prinsesse til dronning med selvtillid.

LÆS OGSÅ: 

Som Dronningen selv har udtrykt det i forbindelse med jubilæet, er hun ’vokset ind i’ sit arbejde uden at ’jokke mere i spinaten end højst nødvendigt’. Danmarks dronning formår at holde balancen mellem det distancerede og det nære. Mellem det ophøjede og ceremonielle – og det folkelige og charmerende. Fra statsbesøg over nytårstaler, til trylleri med skinkeskiver.

Siden den bidende kolde januar-dag i 1972 har Dronningen forvaltet, værnet om og udviklet monarkiet. Gradvis har medierne fået lov til at komme tættere på. Dronningen har delt stadig flere personlige betragtninger og erfaringer med os uden at give køb på den vanskeligt definerbare ’mystik’, der også kendetegner kongehuset.

LÆS OGSÅ: 

Og kongefamilien er selv rykket tættere på ’os andre’ – for eksempel ved at vælge folkeskolen til yngste generation.

Men at Dronningen gør sit job godt – som ambassadør for Danmark i udlandet og følelsesmæssigt samlingspunkt herhjemme – må ikke hindre en levende debat om monarkiet og dets position.

Den manglende gennemsigtighed i kongehusets økonomi hører for eksempel ikke hjemme i et moderne demokrati, der gerne vil kendetegnes ved åbenhed. Og hvor er kongehusets signal om egen krisebevidsthed i en tid, hvor økonomien strammer til?

Regentens rolle i forbindelse med regeringsdannelse debatteres jævnligt, og nu sætter flere SF’ere og socialdemokrater også spørgsmålstegn ved formålet med at holde statsråd. ’En forældet forestilling,’ mener kritikerne, der dog prompte er blevet sat på plads af statsministeren, som understreger, at kongehuset skaber en fast og tryg ramme om folkestyret.

LÆS OGSÅ: 

Det danske kongehus er en institution for vores historiske bevidsthed og vores nationale fællesskab. En del af vores identitet som danskere.

Kongehusets medlemmer lever i dag i en særlig pagt med befolkningen, men at spillereglerne er åbne og til forhandling, har de senere års historieskrivning understreget. Hverken monarkiet som institution eller hovedpersonerne på den kongelige scene er hævet over kritik eller debat.

Men med Dronning Margrethe som regent må det godt nok være svært at være republikaner.