Udgravningen til regentparrets grav-plads er i fuld gangi Roskilde Domkirke.

Skrrat, skrrat, skraat. ’Det lyder lidt ligesom, når man er hos tandlægen,’ konstaterer Andreas Hartvig og skraber videre i jorden. I den anden hånd har han en kost, og med en forundret mine kigger han på dagens fund.

Kommentaren falder inde i en stor hvid ’kasse’ i Roskilde Domkirke, hvor udgravningerne til dronning Margrethe og prins Henriks grav for nylig er begyndt. Det tunge, lidt tørre grus sætter sig i næsen, og arkæologens sorte støvler har fået en jordagtig, næsten sandfarvet fernis af at kravle rundt og feje nede i udgravningen, hvor der måske, måske ikke er dukket rester op fra en tidligere kirke.

Arkæologiske udgravning i Roskilde Domkirke. Der gøres klar ti


Andreas Hartvig diskuterer ivrigt med sin kollega Henriette Rensbro om de stykker af teglsten, de har fundet. Og om mørtel lavet af frådsten. Roskilde Domkirke er nemlig bygget oven på resterne af en tidligere kirke, og måske kan det, der graves frem nu, bidrage til fortællingen om de tidligere kirker.

Sankt Birgitte kapellet
Siden Christian III blev stedt til hvile i 1559, er en række regenter, inklusive Dronningens far, Frederik IX, blevet begravet her, men som de første siden Christian IV har regentparret selv haft indflydelse på, hvor de skulle ligge. Og valget er altså faldet på Sankt Birgitte kapellet i den nordlige del af kirken.

Arkæologiske udgravning i Roskilde Domkirke. Der gøres klar ti


Derfor er blandt andre Andreas Hartvig og Henriette Rensbro i fuld gang med spader, små hakker og koste, og omgivet af et væld af grusfyldte kasser sat i sirligt system og bunker af gullige gamle knogler forsøger de at gøre gravkrypten nogenlunde klar.

Arkæologerne regner med at være i arbejde de næste seks uger, men alt afhængig af, hvad jorden under kapellet afslører, er de klar til at fortsætte efter sommerferien. Herefter overtager ingeniører det fortsatte arbejde.

Når gravkrypten er færdig, vil der være plads til de to kister, som bliver sænket ned her. Og herover vil så trone en glassarkofag lavet af kunstneren Bjørn Nørgaard, som regentparret har afleveret en række ønsker og ideer til, så han har haft noget at arbejde ud fra. Resultatet er blevet en over tre meter lang moderne glassarkofag på tre ben, der repræsenterer Grønland, Færøerne og Danmark.

Arkæologiske udgravning i Roskilde Domkirke. Der gøres klar ti


Et oplagt valg
Også Dronningens forældre ligger begravet i Roskilde Domkirke, og først sent blev kong Frederik IXs gravplads i kapellet klar. I 2000 blev også dronning Ingrid stedt til hvile og forberedelserne til den dag, hvor det bliver tid for regentparret at tage plads i kirken, er nu godt i gang. Og Sankt Birgitte kapellet ligner et oplagt valg, mener Jes Fabricius Møller, der er lektor ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet.

- For det første er det et af de få steder i kirken, hvor der er plads. Samtidig var Margrete I knyttet til Birgittinerordenen som blev grundlagt af Sankt Birgitta. Det er en historisk reference, som Dronningen uden tvivl er bevidst om, siger han til jp.dk.

I Sankt Birgittes kapel ligger i forvejen Christian IVs tre børn med Kirstine Munk begravet i en krypt, anlagt i 1655.

For de nysgerrige kan udgravningerne i Roskilde Domkirke naturligvis følges på tæt hold, når man besøger kirken.