En dronning i fuldt kostume omgivet af de andre skuespillere, som var med i stykket.

Igennem tiderne har dronning Margrethe optrådt ved forskellige lejligheder op til jul.

I 1954 trådte prinsesse Margrethe ind på de skrå brædder, da de på N. Zahles Skole opførte stykket 'Aladdin'.

Prinsesse Margrethe havde fået rollen som Gulnare, og på det gamle billede, som er taget 21. december, kan man se storvesiren bukke for hende.

Prinsesse Margrethe spiller prinsesse Gulnare i Zahle Skoles opførelse af 'Aladdin' tirsdag 21. december 1954. Storvesiren bøjer sig dybt for Gulnare og Aladdin.
Prinsesse Margrethe spiller prinsesse Gulnare i Zahle Skoles opførelse af 'Aladdin' tirsdag 21. december 1954. Storvesiren bøjer sig dybt for Gulnare og Aladdin. Foto: Poul Petersen
Vis mere

Julemåneden er i dronningens tilfælde efterhånden tæt forbundet med teater, optrædener og kreativitet.

Da hun var lille, gik hun luciabrud. Det foregik i 1946 på den svenske ambassade, hvor lillesøster prinsesse Benedikte også var med.

De seneste år er der også to tilbagevendende juleprojekter, som dronningen har kastet sig over.

Det ene projekt er en social media-julekalender, som kongehuset har udgivet på Instagram. Det andet er dronningens engagement i juleballetten 'Nøddeknækkeren' i Tivoli.

Første år i julekalenderen blev der delt ud af billeder og små håndskrevne sedler fra gemmerne. Andet år kunne man hver decemberdag se noget nyt julepynt, som dronning Margrethe selv havde kreeret.

I år bliver der så delt ud af nogle af de særlige 'skatte', der gemmer sig rundt omkring på Frederiksborg Slot.

Man har fået lov til at komme tættere på traditioner. Dronningen har vist frem af billeder med håndbroderede duge, som pynter på julebordet.

Til dem, der elsker en hvid jul, findes der billeder i den første Instagram-kalender af et grinende regentpar i sneen.

Et andet sted, hvor jul og kreativitet hænger sammen for dronningen, er de fire gange, hun har fået lov til at designe kostumer til 'Nøddeknækkeren.'

Hvert andet år har hun siden 2012 stået bag kostumer og design, når danserne er sprunget ind på scenen i den julede ballet.

Når juleaftensdag kommer, er det også dronningen selv, der om formiddagen pynter juletræet på Marselisborg Slot.

I år er både børn og børnebørn samlet om dronningen, der skal fejre sin første jul uden prins Henrik.

Pressemøde i forbindelse med opsætningen af 'Nøddeknækkeren' i Tivolis Koncertssal 24. november 2016, hvor H.M Dronningen har udført scenografisk arbejde. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)
Pressemøde i forbindelse med opsætningen af 'Nøddeknækkeren' i Tivolis Koncertssal 24. november 2016, hvor H.M Dronningen har udført scenografisk arbejde. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016) Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere