Fredag aften holdt prins Carl Philip og Sofia Hellqvist deres før-brylluppet-fest sammen. Traditionen tro troppede hele den svenske kongelige familie, parrets familie og venner op for at feste sammen med dagens brudepar.

Festen begyndte med, at de 270 gæster blev sejlet på en champagnefyldt færd fra Kajplads 16 på Strandvägen til Skeppsholmen i det stolte skib S/S Stockholm.

Men de, der kiggede efter brudgommens lillesøster, prinsesse Madeleine, kiggede forgæves. Den meget højgravide prinsesse havde pga af sin graviditet nemlig valgt ikke at tage med på sejlturen. I stedet ankom hun og gemalen Chris O'Neil til Skeppsholmen som de allersidste gæster. Det skriver den svenske avis Aftonbladet.se.

Læs også:

Læs også:

Det svenske hof har ikke meldt ud, hvilken dato Madeleine har termin med sit andet barn, andet end at fødslen vil finde sted i juni. Men da Madeleine ankom til førfesten i aftes var det tydeligt, at den tidligere partyprinsesse er meget højgravid og kan nedkomme når som helst.

Det var formentlig også årsagen til, at Madeleine og Chris O'neil valgte at bryde op allerede klokken 22.24 efter blot tre en halv time.

Til sammenligning festede brudgommens forældre kong Carl Gustaf og dronning Silvia til klokken 02.45, mens storesøster, kronprinsesse Victoria og hendes gemal, prins Daniel festede næsten til den lyse morgen. Ifølge Aftonbladet forlod kronprinsesseparret nemlig først festen klokken 03.40, altså kun godt 13 timer før Carl Philip og Sofia Hellqvists store dag.

Udover medlemmerne af den svenske kongefamilie deltog også det norske kronprinspar, Hakon og Mette-Marit samt den norske prinsesse Märtha Louise og hendes mand, Ari Behn.

Hverken kronprins Frederik eller kronprinsesse Mary var med til festen. Men Frederik opholdt sig dog i Sverige i aftes. Han deltog nemlig i det ekstreme cykelløb Vättern Rundt. Og både Frederik, Mary, Joachim, Marie og dronning Margrethe deltager i brylluppet i dag, der begynder klokken 16.30.

 

 

Kungaparet var kvar på festen till strax före klockan 02.45 då de åkte tillbaka mot slottet.