For Madeleine begyndte kærligheden som et venskab, mens Chris O'Neill straks fik varme følelser for prinsessen.

Det svenske kongehus bekræftede torsdag morgen rygterne om, at kong Carl Gustavs og dronning Silvias yngste datter skal giftes.

Til sommer giver den 30-årige prinsesse Madeleine sit ja til den amerikanske rigmand og finansrådgiver, Chris O'Neill.

SWEDEN ROYAL WEDDING


Forlovelsen blev ikke fulgt af det traditionelle pressemøde med det nyforelskede par, men på hoffets hjemmeside giver parret et interview, hvor de ganske kort fortæller om deres forhold.





Og det er en meget lykkelig prinsesse, der fortæller om sit møde med Chris O'Neill.

Hun understreger, at kærligheden for hendes vedkommende begyndte som et venskab, og at hun blev tiltrukket af sin forlovedes lyse sind.

- Vi mødtes gennem fælles venner. For mig begyndte det som et nært venskab. Vi deler samme form for humor, og havde det meget sjovt sammen. Chris åbnede mit hjerte. Han er min sjæleven. 

- Jeg faldt for Chris' varme og humor. Han har et meget stort hjerte, og han får altid sine omgivelser til at få det godt. Han er en utrolig betænksom og generøs person, fortæller prinsessen.

Chris O'Neill er derimod ikke bleg for at indrømme, at han faldt for prinsessen med det samme.

- Jeg følte straks noget specielt for Madeleine, understreger han.

SWEDEN ROYAL WEDDING


I interviewet afslører prinsessen også, at hun glæder sig til at blive gift og til at skabe sin egen familie.

Parret løfter også sløret for, at de overvejer en fælles fremtid i Sverige.

- Lige nu bliver vi boede i New York på grund af vores begges arbejde. Men det udelukker ikke muligheden for, at vi flytter til Sverige i fremtiden.

Chris O'Neill er da også begyndt at lære sig enkelte svenske ord, fortæller han i interviewet.