Det vakte opsigt, da en garder Nytårsaften væltede en klimaaktivist omkuld foran Amalienborg.

Nu har Livgardens presseofficer Thomas Helbro givet en kommentar til episoden.

Han udtaler til TV2.dk:

»Det eneste, vi kan sige, er, at vi har beføjelser til at sørge for, at der er ro på Slotspladsen, og det gør vi 365 dage om året. Og hvis der bliver givet en ordre om, at man skal vige på Slotspladsen, så har man at efterkomme ordren.«

Optrinnet skete kort efter kong Frederik onsdag aften havde holdt sin nytårstale.

Livgarden spillede som altid 'Kong Christian stod ved højen mast', da klimaaktivister fra organisationen Nødbremsen hoppede ind foran kameraet med orange bannere.

I en video der efterfølgende er gået viralt på sociale medier kan man se, hvordan en garder tager affære og vælter en af aktivisterne omkuld - du kan se det hele i videoen øverst i artiklen.

Aktivisten, 24-årige Oskar Kluge er efterfølgende blevet siget af politiet for overtrædelse af ordenbekendtgørelsen.

Det kan du læse mere om HER.